Annonce
Give

Først fik de nej - men pludselig står lille by med millionbeløb til nyt mødested

For et års tid siden blev en ansøgning afvist, men nu står en sammenslutning af aktører i Vonge pludselig med 1,7 millioner kroner, de kan bruge på et skaterbane-projektet. Arkivfoto: Annett Bruhn
1,7 millioner kroner. Så meget er det lykkedes en række foreninger i Vonge at skrabe sammen, så der kan skabes et nyt samlingssted i byen.

Vonge: Ved siden af Øster Nykirke Skole i Vonge ligger der en tom grund.

Den har efterhånden stået tom nogle år, efter Vejle Kommune forgæves havde forsøgt at sælge den og en bygning, der siden er blevet revet ned. I stedet har en række af byens cirka 550 beboere i et par år haft en idé om at transformere grunden til en skaterbane.

Nu ser den drøm ud til at blive til virkelighed. I hvert fald er det lykkedes byens skole, idrætsforening og flere andre lokale aktører at skaffe 1,7 millioner kroner til at gøre grunden til et levende mødested.

Annonce

Før jul fik arbejdsgruppen bag projektet tilsagn om cirka en million kroner fra Nordea-fondens "Her bor vi"-pulje, og dermed er finansieringen på plads, idet der allerede var samlet 700.000 kroner sammen det seneste års tid.

Ikke kun for skatere

Ifølge Torben Spejlborg, der er en del af arbejdsgruppen, betyder tilsagnet, at finanseringen er helt på plads.

- Sidste år fik vi afslag fra den pulje, vi har fået penge fra nu, for på det tidspunkt havde vi ikke andre midler, end dem vi har samlet sammen lokalt. Nordea-fonden gav afslag, for den troede ikke på projektet, da vi ikke havde andre midler. Sidenhen har vi så fået de andre midler ind.

- Det bliver en stor skaterbane, der kommer til at ville noget. Det kommer til at blive bemærket rundt omkring i Vejle Kommune og andre steder, fortæller han.

Udover en skaterbane indebærer projektet også en såkaldt pumptrack-bane, der kan bruges på på både rulleskøjter, løbehjul, cykel og skateboard.

- Vi har en rigtig fin hal, hvor der udbydes mange gode fritidsaktiviteter, men her handler det også om at lave et samlingssted, hvor det ikke behøver være så organiseret. Her kan man komme og gå, og der bliver et overdækket hus, hvor man kan sidde i læ for regn og vind, siger Torben Spejlborg.

Annonce

Bredt samarbejde

Torben Spejlborg, der til daglig arbejder som pædagogisk leder på Øster Nykirke Skole, fortæller, at der især blandt byens unge har været et ønske om at få en skaterbane.

- De efterspurgte det meget på det tidspunkt og brugte de smårampe, vi havde lavet. Nu er de blevet nogle lidt større knejte, men jeg talte lige med dem forleden, og der kunne de stadig fortælle, at de glædede sig til at benytte den nye bane.

Det bliver en stor skaterbane, der kommer til at ville noget. Det kommer til at blive bemærket rundt omkring i Vejle Kommune og andre steder.

Torben Spejlborg, Vonge

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvornår skaterbanen kan være klar til brug. Først skal der laves en endelig aftale med det firma, der skal anlægge banen. Desuden skal der søges om byggetilladelse hos kommunen.

Torben Spejlborg sender til slut et skulderklap til formanden for Øster Nykirke Idrætsforening, Erna Storgaard, der ifølge ham skal have stor ros.

- Vi snakker efterhånden adskillige millioner kroner, hun med sit ihærdige arbejde har sørget for at søge hjem til byen, siger han.

Arbejdsgruppen bag skaterbane-projektet består udover skolen og idrætsforeningen også af Vonge-Kollemorten Hallen, Vonge Borgerforening og Lokalrådet Vonge-Kollemorten. De bidrager selv med i alt 220.000 kroner. Desuden er projektet støttet med 400.000 kroner fra Vejle Kommune samt 150.000 kroner fra Norlys.

Annonce
Egtved For abonnenter

'Vi føler os ført bag lyset': Styregruppe har meldt sin exit fra Tour de France-planlægning

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB får kæmpe bøde og går efter hybridgræs helt til kanten: Det er ikke småpenge, kommunen må finde ekstra til banen

VEJLE For abonnenter

Hun lukker sin forretning efter 40 år: Nu siger Betzy farvel til arbejdslivet

Hedensted

Er der for lidt plads i skraldespanden? Nu kan du også aflevere de her produkter på genbrugsstationen

Debat

Styregruppen for tryghed, ro og sikkerhed i Sandvad og omegn svarer på kritik i VAF: Vi kæmper ikke imod asylansøgere, men imod Udlændingestyrelsen

Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er næsten halveret på få år

Vejle

Stormvejret kan betyde oversvømmelser i Vejle: Sommerhusejere får særvarsel - det dige, der skulle sikre deres huse, er forsinket

Erhverv For abonnenter

Se video: Storbrand i Fredericia rammer hårdt i Vejle - 'Vi er sendt tilbage til start, men vi tager fat straks'

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Erhverv

Skat og politi besøgte syv virksomheder under razzia i Vejle: Seks af virksomhederne skal kigges efter i sømmene

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Børkop

Stort idrætscenter har ansat en centerleder, der er kender af det lokale foreningsliv og italienske vine

VEJLE For abonnenter

'Sandvad er ved at grave sin egen grav': Det var ikke Udlændingestyrelsen, der opfordrede de vrede borgere til at droppe demonstrationerne - men hvem var det så?

Alarm 112

Stormens første ofre: En bokser er knockoutet og et væltet træ spærrer Hærvejen

Annonce