Annonce
Vejle

Første skoledag efter corona og ferie: Mandag ringer klokken ind til en mere normal hverdag

Claus Svold er børne- og ungedirektør i Vejle Kommune. Arkivfoto
Det er slut med undervisning over computeren. Nu skal eleverne tilbage til skolebænken. Flere kan se frem til længere dage og at møde flere lærere og andre børn end dem i stamklassen.
Annonce

Vejle: Børnene i Vejle har første skoledag på mandag.

Og når klokken ringer ind, er det til en hverdag, der mere eller mindre ligner den, de havde før coronavirussens indtog.

Det fortæller børne- og ungedirektør i kommunen Claus Svold.

- Det er en første skoledag som så mange andre, men den store forskel ligger i, at hverdagen kommer til at se en smule anderledes ud end før ferien. For eleverne vender faktisk tilbage til en skole, som mere eller mindre er i fuld drift igen, siger han.

Annonce

Valgfag vender tilbage

Da skolerne lukkede i starten af året, blev børnene vant til at åbne computeren for at få undervisning.

De sidste dage før ferien, nåede alle ikke op på fuldt timetal, men nu bliver der skruet op til det normale for alle, hvilket for nogle betyder længere dage.

Samtidig kommer de til at møde flere mennesker i deres hverdag.

Hvor få lærere før stod for undervisningen af en klasse, så vender en bredere vifte af undervisere tilbage foran tavlen, ligesom de ældre børn igen kan tilvælge valgfag - og dermed være sammen med andre end kammeraterne i stamklassen.


Ved tvivl står vi naturligvis klar til at hjælpe med at tolke retningslinjerne, og kan vi ikke svare, så tager vi kontakt til sundhedsafdelingen i kommunen eller Sundhedsstyrelsens coronalinje.

Claus Svold, børne- og ungedirektør i Vejle Kommune


Bare for at nævne nogle af de ting, som bliver normaliseret efter en periode, som har været alt andet end normal.

- Folkeskoleloven blev sat ud af spil, da skolerne lukkede. Børnene fik stadig masser af god undervisning, men det var selvfølgelig ikke muligt at opfylde de mål, love og regler, som vi ellers gør, med en så markant anderledes hverdag. Fra på mandag skal vi som alle andre skoler rundt i landet igen leve op til lovgivningen, forklarer Claus Svold.

Annonce

Klar til bølge to

Kommunen har allerede hjulpet flere skoleledere. Èn var i tvivl om, hvorvidt vedkommende fortsat skulle sørge for transportable håndvaske i skolegården.

En anden vidste ikke, om skolen kunne sætte gang i valgfagene.

- Så måtte vi ned i teksten. Jo, det er okay med valgfag, for i retningslinjerne står, at undervisningen fortrinsvis skal foregå i de samme grupper. Og nej, festivalhåndvaskene er ikke nødvendige. Men man skal naturligvis sikre hygiejnen på den ene eller anden måde. Vi blander os bare ikke i, om det sker med håndvask eller sprit, siger han.

Børne- og ungedirektøren er som andre spændt på, hvordan virussen i den kommende tid udvikler sig, og om der, som flere spår, kommer en bølge nummer to. Han er imidlertid ikke nervøs for skolerne og deres ledelsers håndtering af fremtiden.

- Det seneste halve år har vi pillet lidt ved fordommene om, at vi er et tungt system. Vi viste, at vi i løbet af få dage var så fleksible og omstillingsparate, at vi formåede at ændre dagligdagen for mange tusinde mennesker, påpeger Claus Svold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce