Annonce
Debat

Første spadestik uden afstand og værnemidler - hvad er det, borgmesteren ikke forstår?

"Ingen afstand og ingen værnemidler," konstaterer Maj-Britt Foged om forsidebilledet på Vejle Amt Folkeblad fredag.
Annonce

Læserbrev: Fredagens avisforside og borgmesterens udtalelse om corona går bare ikke hånd i hånd.

"Smittetal eksploderer" står der på forsiden.

Samtidig bringer avisen et forsidebillede af Vejles borgmester, som side om side med en anden person tager det første spadestik til en ny vej til Uhrhøj.

Ingen afstand og ingen værnemidler.

Torsdag bragte avisen næsten samme situation - også med borgmesteren, som i Gauerslund skulle tage det første spadestik. Igen meget tæt sammen med en anden person og uden brug af værnemidler.


Torsdag bragte avisen næsten samme situation - også med borgmesteren, som i Gauerslund skulle tage det første spadestik. Igen meget tæt sammen med en anden person og uden brug af værnemidler.


Jeg undres over, at når nu landets statsminister og Sundhedsstyrelsen klart og længe har anbefalet at holde afstand, undgå fysisk kontakt og brug af værnemidler. Hvad er det så lige, at vores borgmester ikke forstår?

At han er rollemodel og står i front for Vejle?

Han siger i dagens avis: "Det er nu, at vi skal holde fast i alle de gode vaner."

Hmm ... Jens Ejner Christensen. Måske du skal med mig på arbejde på Vejle Sygehus. Så skal jeg gerne lære dig om gode vaner. Det kan jeg konkludere efter de seneste dages avisbilleder, at du øjensynligt ikke helt kender til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce