Annonce
Vejle

Første vejlenser smittet med coronavirus er død

En ældre borger fra Vejle Kommune er død på Kolding Sygehus. Vedkommende var smittet med coronavirus. Arkivfoto: Charlotte Dahl.
Den første vejlenser er død med coronavirus. En ældre borger afgik ved døden under sin indlæggelse på Kolding Sygehus.

Vejle: En vejlenser er død med coronavirus.

Det oplyser velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund til Vejle Amts Folkeblad. Ifølge avisens oplysninger er der tale om den første borger fra Vejle Kommune, der sammen med 138 andre danskere - ifølge tal fra fredag eftermiddag - har mistet livet med den verdensomspændende sygdom.

- En ældre borger, der var smittet med coronavirus, er død under sin indlæggelse på Kolding Sygehus, fortæller Anne Mette Lund.

Avisen kontaktede velfærdsdirektøren for at høre om den seneste udvikling på Plejecenter Holmegården ved havnen i Vejle. Her testede tre beboere i starten af ugen positiv for Covid-19.

Det er ikke oplyst, om det er en af disse tre beboere, der er afgået ved døden.

- Jeg kan ikke oplyse yderligere grundet tavshedspligt, siger velfærdsdirektør Anne Mette Lund.

Annonce

En ældre borger, der var smittet med coronavirus, er død under sin indlæggelse på Kolding Sygehus.

Anne Mette Lund, velfærdsdirektør

Flere negative tests

Hun kan derimod fortælle, at ingen andre i huset efterfølgende er konstateret smittet. Fire beboere og 12 medarbejdere på Plejecenter Holmegården er i alt testet. Kun de tre beboere havde virussen i kroppen.

- Vi afventer stadig svar fra to medarbejdere, men jeg finder det glædeligt, at smitten ikke umiddelbart har spredt sig yderligere, mener Anne Mette Lund.

- Vi kender stadig ikke smittekilden, men som det ser ud nu, kommer det ikke fra en medarbejder. I hvert fald ikke fra dem, som på nuværende tidspunkt er testet, tilføjer velfærdsdirektøren.

Flere beboere på Plejecenter Holmegården er stadig i isolation. De bor på den etage, hvor smitten er konstateret. Personalet på afdelingen kommer ikke andre steder i huset, og der er blevet gjort ekstra rent.

Alle pårørende til beboerne på etagen er informeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce