Hedensted: - Sognegården er en vigtig del af livet i Hedensted, og derfor har jeg arrangeret et fakkeltog til ære for Bo og Sognegården,
Sådan skriver Jørgen Brandt i et opslag på Facebook i kølvandet på balladen med en gruppe unge i den forgangne weekend.
- Vi mødes i Trykkeriparken ved Sognegården onsdag 27. oktober kl. 21. Det sene tidspunkt skyldes, at byrådet skal nå at komme fra byrådsmødet i Juelsminde, skriver han.
- Jeg regner med, at det meste af byrådet og alle lokale politikere kommer og viser deres støtte. Men jeg har også pointeret, at det ikke er ment som et kommunalvalgsarrangement, udtaler Jørgen Brandt, der videre fortæller, at partierne om ca. 14 dage desuden arrangerer et møde netop på Sognegården, hvor balladen og hærværket bl.a. vil være temaet.
Jørgen Brandt håber at samle plus 500 mennesker, så der kan dannes en ring om Sognegården med fakler.