Annonce
Danmark

FAKTA: Corona har holdt grænserne lukket over to måneder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I to og en halv måned har grænserne været lukket grundet coronasituation, men nu åbnes de endnu mere på klem.
Annonce

I et stykke tid har Tyskland presset på for at få Danmark til at åbne grænserne for deres borgere, efter at de har været lukket som følge af coronasituationen.

Det har smertet i hjertet på mange, at grænselukningen skete 100 år efter Genforeningen. Men nu er Danmark klar til åbne yderligere for Tyskland, Norge og Island. Men ikke Sverige, der i højere grad døjer med corona, eller Finland.

Læs mere om nedlukningen her:

* Siden 14. marts 2020 har Danmarks grænser været lukket på grund af coronasituationen. Meldingen kom dagen før på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).

Antallet af konstaterede coronatilfælde var på 801, hvoraf 23 personer var indlagt, heraf 4 på intensivafdeling, og 2 i kritisk tilstand.

Den midlertidige grænselukning ville vare til og med 13. april, lød det. Lukningen var et politisk og ikke en sundhedsfaglig beslutning.

* 6. april sagde Mette Frederiksen på et pressemøde, at grænserne ville forblive lukket til 10. maj. Det var en uge før deadline.

Efter en aftale om anden genåbning af Danmark 7. maj var meldingen i stedet, at regeringen senest 1. juni ville melde ud om grænserne. Det blev senere fremrykket til 29. maj.

* 22. april lempede regeringen dog grænseåbningen. Nu kunne udenlandske statsborgere besøge deres ægtefæller, faste samlevere, børn og forældre.

* Før forhandlinger 20. maj om udvidelse af fase to, gik blå blok samme med De Radikale og Alternativet om at lempe lukningen.

Det skulle ske inden udgangen af maj. Statsministeren ville ikke lade sig "presse til noget, der ikke er forsvarligt". Kompromisset blev, at blev tilladt for udenlandske sommerhusejere at komme ind i Danmark.

Desuden blev listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse udvidet. Det betød, at kæreste kan komme ind i landet, hvis de kan fremvise bevis.

Deadline for regeringens udmelding blev samtidig fremrykket.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce