Annonce
Indland

FAKTA: Fire millioner mink graves op af jorden igen

Til maj skal flere millioner mink graves op af jorden ved militærområder i Jylland. Nu skal de brændes.

Cirka fire millioner mink blev i november sidste år begravet på to militærområder i Midt- og Vestjylland.

Nu skal de døde mink graves op igen og brændes af.

Læs om sagen her.

* Cirka 15,4 millioner mink blev i november 2020 slået ned som følge af en mutation af coronavirus blandt minkene.

* Det var regeringens beslutning, at alle mink skulle aflives. Det blev forklaret med en frygt for, at det muterede coronavirus kunne udgøre en trussel mod en kommende vaccine mod covid-19.

* Cirka 5,5 millioner mink af de aflivede mink blev bortskaffet på Daka og enkelte forbrændingsanlæg. Virksomheden Daka står normalt for destruktion af dyr fra landbruget.

* Cirka fire millioner mink blev i perioden efter aflivningen nedgravet i gravrender i Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup. Det skyldtes, at myndighederne manglede afbrændingskapacitet.

* Nedgravningen af de mange mink vakte stor modstand i nærområderne, da man frygtede, at minkgravene kunne forurene grund- og drikkevand.

* Det er myndighedernes vurdering, at de nedgravede mink ikke udgør en akut forureningsrisiko.

* Et politisk flertal bestående af regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Frie Grønne besluttede 20. december, at de aflivede mink skulle opgraves seks måneder senere - det vil sige til maj.

* Til den tid menes minkene ikke længere at udgøre en smitterisiko.

* Opgaven med at opgrave, transportere og afbrænde minkkadaverne er nu sendt i udbud.

* Dansk Affaldsforening - en sammenslutning af kommunale affaldsselskaber - har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven med at destruere minkkroppene.

* Planen er, at opgravningen vil kunne sættes i gang i løbet af maj og minkene være bortskaffet i juli.

* I den politiske aftale anslås det, at den valgte model for bortskaffelse af minkene vil koste cirka 80 millioner kroner.

Kilder: Fødevareministeriet, Dansk Affaldsforening og Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Annonce