Annonce
Danmark

FAKTA: Minister bestemmer antal af kvoteflygtninge

Danmark tager mod 200 kvoteflygtninge fra Rwanda. Antallet er op til udlændinge- og integrationsministeren.

Annonce

Danmark vil i år tage i mod 200 kvoteflygtninge fra Rwanda. Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) besluttet onsdag.

Her kan du læse mere om reglerne for kvoteflygtninge:

* Under den tidligere VLAK-regering fik Danmark i 2017 en ny ordning for kvoteflygtninge.

* Kvoteordningen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge.

* Beslutningen træffes ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet i almindelighed midt på året. Danmark har dog ikke taget imod kvoteflygtninge de seneste år, hvor man har henvist til et højt antal af spontane flygtninge.

* Beslutningen om antallet af kvoteflygtninge træffes ud fra, hvad ministeren samlet set vurderer, at Danmark socialt og økonomisk kan bære.

* Den 4. august i år var der registreret omkring 830 asylansøgere i Danmark i år.

* I 2019 blev der registeret 2716 asylansøgere, mens tallet var 3559 i 2018, 3500 i 2017, 6266 i 2016 og 21.316 i 2015.

* Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har Danmark i perioden 2010 til 31. maj 2020 givet cirka 65.000 opholdstilladelser. Opholdstilladelserne er givet i forbindelse med asyl og familiesammenføring.

* Ifølge ministeriet kan den samme person dog over tid optræde flere steder i opgørelserne. Eksempelvis først med en familiesammenføringstilladelse og derefter med en asylopholdstilladelse. Derudover vil nogle opholdstilladelser aldrig benyttes, fordi udlændingen ikke indrejser i landet.

* Ifølge ministeriets tal var 36 procent af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i arbejde efter tre år i Danmark. Det tal er opgjort på baggrund af første kvartal 2020.

* Blandt mænd var andelen i lønmodtagerbeskæftigelse 57 procent i første kvartal 2020, mens andelen var 17 procent blandt kvinder.

Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce