Annonce
Indland

FAKTA: Mundbind rykker ind på restauranter med nye regler

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Frem til 1. oktober skal ansatte på barer og restauranter i hovedstadsområdet bære mundbind.
Annonce

Torsdag træder nye regler for blandt andet restauranter, caféer og barer i kraft i 17 kommuner i hovedstadsområdet.

Læs mere om de nye regler for branchen her:

* Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder bliver begrænset til klokken 22. Dertil vil politiet holde ekstra øje med, at folk ikke stimler sammen, når serveringssteder lukker.

* Det er ikke muligt for serveringssteder at sælge takeaway mellem klokken 22.00 og 05.00.

* Der indføres krav om mundbind eller visir på restauranter, caféer og lignende serveringssteder, medmindre man sidder ned. Kravet gælder både gæster og ansatte, der har kontakt med gæster. Der er samme undtagelser som i den kollektive transport, hvor blandt andet børn ikke behøver at bære mundbind.

* Der indføres krav om skiltning, der angiver, hvor mange personer der maksimalt kan være i en restaurant, bar, café eller lignende serveringssted.

* Der er skærpet fokus på, at kravet om en meters afstand for gæster bliver overholdt i restauranter, barer og caféer. Ejere af serveringssteder skal hjælpe med at sørge for, at gæster, der opholder sig uden for serveringsstedet, overholder anbefalingen.

* Tiltagene er målrettet hovedstadsområdet og gælder følgende kommuner:

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

* Reglerne gælder fra 17. september og foreløbigt frem til 1. oktober.

Kilde: Rigspolitiet.

/ritzau/

Link til regler på Rigspolitiets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Vejle

Et par hundrede brandalarmer er påvirket af strømsvigtet

Annonce