Annonce
Kultur

Fakta om drikkepenge

Arkivfoto: Michael Bager


Annonce

1. Afskaffet i 1969  

Indtil 1969 var mange tjenere på kommissionsløn og fik drikkepengene som en del af deres løn. Lejet for drikkepenge var 15 procent.

Med en ny overenskomst gik arbejdsmarkedets parter væk fra drikkepenge og kommissionsløn til fordel for en højere løn, hvor drikkepengene var inkluderet i prisen.

Gennemsnitslønnen for tjenere i dag er omkring 160 kroner i timen ifølge fagforbundet 3F.

2. Markedsføringsloven  

Priserne på en restaurant og et menukort skal ifølge markedsføringsloven være inklusiv alle afgifter.

Forbrugeren er altså kun forpligtet til at betale den pris, man vedkommende ser på kortet.

3. Drikkepenge er skattepligtige  

Drikkepenge er tjenerens og indkomsten er skattepligtig indkomst.

Dermed skal tjeneren selv opgive de 20 kroner, som gæsten lægger på bordet som b-indtægt.

Ifølge forhandlingssekretær Peter Lykke fra 3F går langt hovedparten i drikkepengene på restauranter i dag over virksomhedernes regnskabskontor, fordi de bliver betalt via en dankortautomat. Virksomheden trækker så skat af pengene.

4. Drikkepenge bliver ofte delt  

Drikkepenge bliver ofte delt mellem tjenerne på en restaurant, og her oplever fagforbundet 3F en skatteteknisk udfordring.

Ifølge forhandlingssekretær Peter Lykke fra 3F forlanger nogle virksomheder, at tjenerne deler drikkepengene med resten af personalet, og tjeneren har i så fald pligt til at tilbageholde en del af beløbet til skattevæsenet.

I øvrigt er det 3F's erfaring, at forskellige arbejdspladser har forskellige hierarkier. Som regel deler tjeneren i lige portioner, mens køkkenchefen hos nogle virksomheder får flest procent, souschefen færre og så videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Vejle

Stort rykind på musicalskolen i Vejle

Annonce