Annonce
Indland

FAKTA: Over 850.000 har fået begge vaccinestik

14,5 procent af befolkningen har fået begge stik med en coronavaccine. Se de seneste tal for indsatsen her.

Yderligere 9455 personer har siden lørdag fået det første stik med en coronavaccine, viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut. Samtidig har 30.868 personer fået andet og sidste stik.

Det betyder, at 1.489.198 borgere i Danmark - svarende til 25,5 procent - nu har fået mindst ét stik.

Af dem har 850.266 personer fået begge vaccinestik. Det svarer til, at 14,5 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt. I parentes er angivet, hvor stor en andel af indbyggerne i regionen der er tale om:

* Region Hovedstaden: 453.319 personer har påbegyndt vaccination (24,4).

Færdigvaccinerede: 273.738 (14,7).

* Region Midtjylland: 332.498 (24,9).

Færdigvaccinerede: 189.726 (14,2).

* Region Nordjylland: 159.023 (26,9).

Færdigvaccinerede: 85.316 (14,5).

* Region Sjælland: 221.562 (26,4).

Færdigvaccinerede: 139.973 (16,7).

* Region Syddanmark: 322.796 (26,4).

Færdigvaccinerede: 161.513 (13,2).

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer over 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet.

Desuden forventes vacciner på et tidspunkt at blive tilbudt til yngre aldersgrupper.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut kan ikke oplyse antallet af borgere, der har påbegyndt vaccination og siden er afgået ved døden.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilde: Statens Serum Institut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Vejle

Til hot fodboldaften i Byparken - med øl, jubel, skuffelse og frossen oksekødssuppe

Annonce