Annonce
Udland

FAKTA: Storbritannien er bundet af EU-love i overgangsperiode

Henry Nicholls/Reuters
Storbritannien har frem til 30. juni til at bede EU om forlængelse af overgangsperiode efter brexit.
Annonce

Storbritannien forlod officielt EU 31. januar med en overgangsperiode til årets udgang.

I den periode følger landet fortsat EU's lovgivning, og parterne forhandler om det fremtidige forhold herunder en handelsaftale.

Deadline for at søge om forlængelse af overgangsperioden er 30. juni, og perioden kan maksimalt strække sig til 31. december 2022.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har flere gange slået fast, at landet ikke ønsker at forlænge overgangsperioden.

I udtrædelsesaftalen blev EU og Storbritannien enige om, hvad der gælder for landet i overgangsperioden:

* EU-lovgivning på alle de politiske områder, som også var gældende for Storbritannien før brexit, gælder fortsat for landet.

* Storbritannien er fortsat med i EU's toldunion og det indre marked.

* Landet deltager fortsat i EU-programmer og bidrager til EU's budget for 2014-2020.

* Som et tredjeland deltager Storbritannien ikke længere i EU's beslutningsprocesser.

* Landet er altså ikke længere repræsenteret i EU's institutioner som eksempelvis Europa-Parlamentet. Landet er heller ikke med i EU's agenturer eller andre organer.

* EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal følges.

* Storbritannien er bundet af EU's fælles fiskeripolitik og betingelser i de relevante internationale aftaler.

Kilder: EU-Kommissionen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce