Annonce
Vejle

Her bliver der nye muligheder for at blive testet inden jul: Falck åbner nyt corona-testcenter i Vingsted

Falck vil åbne nyt testcenter i Vingsted, hvor man kan få en gratis hurtigtest. Arkivfoto: Søren Gylling
Falck åbner torsdag nyt testcenter ved Vingsted Hotel & Konferencecenter.
Annonce

Bredsten: Interessen for at blive coronatestet er meget stor i øjeblikket. Det betyder blandt andet, at der er udsolgt af coronatest-tider i testcentret i Vejle.

Men nu vil man snart have mulighed for at få en gratis hurtigtest i Vingsted, hvor Falck vil åbne et ud af i alt 33 nye testcentre. Det nye testcenter bliver placeret ved Vingsted Hotel & Konferencecenter og åbner 17. december.

- På nuværende tidspunkt kan vi ikke fortælle noget om, hvor mange mennesker der vil kunne blive testet i det nye testcenter om dagen. Det afhænger blandt andet af, hvor meget personale vi kan nå at ansætte og uddanne, og hvor mange mennesker der ønsker at blive testet i Vingsted, oplyser regionsdirektør i Falck syd, Michael Sørensen.

Men til sammenligning henviser Falck til et lignende testcenter, der åbnede i Holbæk i går, mandag, hvor cirka 1000 mennesker blev testet, selvom dørene først blev åbnet klokken 11.

Som udgangspunkt har Falcks testcentre åbent hver dag, altså også lørdag og søndag, men det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan åbningstiderne bliver i juledagene. Det vil blive meldt ud, så snart det ligger fast.

Annonce

Her er der god plads

I Vingsted er Falck i øjeblikket i fuld gang med at forberede det nye testcenter.

- De er lige gået i gang i dag med at opsætte de små bokse, hvor de skal teste, op, fortæller administrerende direktør hos Vingsted Hotel & Konferencecenter Mette Ravn.

Hun blev søndag kontaktet af Michael Sørensen, der var på jagt efter steder at placere de nye testcentre.

- Han har kigget efter steder med god plads og med gode parkeringsforhold. Han kender samtidig området ved Vingsted lidt og vidste vist, at vi kunne have plads til sådan et testcenter, samtidig med at vi råder over cirka 200 parkeringspladser, forklarer hun.

Samtidig ligger Vingsted geografisk godt i forhold til flere byer og et stort opland, mener hun.

Testcentret bliver indrettet i den gamle lejrskolebygning på Skyttevej 3, som ejes af konferencecentret.

- Der vil blive opstillet to store skilte, som vil vise vejen hen til testcentret, så man ikke er i tvivl, siger Mette Ravn og fortæller, at den første allerede i dag har været forbi Vingsted Hotel & Konferencecenters reception for at spørge om vej til testcentret - men vedkommende måtte altså lige vente et par dage til.

I første omgang har Falck lejet bygningen frem til 14. januar, men der er allerede indgået aftale om, at lejemålet kan forlænges, hvis der er behov for det.

Sådan foregår en coronatest hos Falck

Testen, som i Falcks testcentre er gratis for alle, er en næsepodning, og den udføres af uddannet testpersonale under lægeligt tilsyn.

Når testen er udført, modtager man informationsmateriale og vejledning om, hvordan man skal forholde sig.

Hvis ens test er positiv, bør man straks isolere sig og kontakte smitteopsporingen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis ens test er negativ anbefaler Falck, at man får resultatet bekræftet ved en PCR-test.

Er man nær kontakt til en smittet, eller har man symptomer på covid-19, skal man lade sig teste med PCR-test i Testcenter Danmarks regi.

Falck indberetter testresultaterne til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skal man testes i Falcks testcenter, skal man være iført mundbind, når man ankommer, og man skal medbringe ID.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Annonce