Annonce
Vejle

Familien Magni flytter til Christiansø

11-årige Viktor har netop spillet trompet til translokationen på Sct. Norberts Skole, og interessen for trompeten deler han med Morten Magni. Hele familien er musikalsk, Marie spiller cello og Valdemar trommer, så de skal spille masser af musik på Christiansø.
VEJLE - Christiansø er fra 1. september "hjemme" for familien Magni fra Vejle.

Her er Morten Magni, tømrer med egen forretning, musiker og lærer på Vejle Kommunes Musikskole, ansat i øens håndværker-team, og han flytter hertil sammen med sin kone, Marie Vestergaard Magni, 11-årige Viktor og seks-årige Valdemar.

Folk har reageret meget forskelligt på familiens beslutning om at forlade hverdagen i Vejle og flytte til øen, der er Danmarks østligste punkt.

- Reaktionerne spænder lige fra respekt til foragt. Nogle synes, vi er modige, andre synes, vi er dumdristige. Men vi brænder jo ikke alle broer bag os. Vi lejer vores hus ud, og vi kan altid vende tilbage, hvis vi ikke kan holde ud at leve på øen, siger Marie Vestergaard Magni.

Morten Magni sidder i stuen på Miravej i Mølholm og nikker.
Seks-årige Valdemar er gået i gang med at pakke bøger og Anders And-blade, mens mor, Marie Vestergaard Magni (t.v.) og far. Morten Magni, og storebror Viktor på 11 år ser til.

Hjemme på 16 sekunder

- Vi vil ikke sidde engang og ærgre os over, at vi ikke turde gøre det. På en måde står vi jo af hverdagens ræs med at nå det hele og flyve ud og ind af døren for at passe alle de opgaver, vi har påtaget os. Når jeg er færdig med dagens arbejde på Christiansø, så har jeg fri og er hjemme 16 sekunder efter, siger Morten Magni med et smil.
Annonce

Børn integreret

Marie Magni er cand. mag. i fransk og historie, og forlader sit kommunikations-job i regionshuset i Vejle, hvor hun er ansat til at tiltrække og fastholde højtuddannede.

- Det kan synes som lidt af et paradoks, at jeg selv siger farvel til karrieren for at flytte til Christiansø. Der vil blive et hul i mit CV. Men vi er enige om, at det vil være godt for vores familie. Vi flytter for at få mere tid til at være sammen som familie, og vi er da meget spændte på vores nye hverdag. Det vigtigste for os er, at børnene bliver godt integreret, siger Marie Magni.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce