Annonce
Vejle

Det skal nok blive hyggeligt til sidst: Familier kan snart flytte ind ved siden af spøgelsesfacaden

- Boligerne er klar til indflytning, og vi har de første lejekontrakter på plads, fortæller ejendomsmægler Lasse Zinck fra EDC Domus Vejle, der står for udlejningen af Vinding Ladegaard. Foto: Mette Mørk
Første etape af rækkehusprojektet ved Vinding Ladegaard er klar til at tage imod indflytterne i de nye lejeboliger. Omkring sommerferien følger næste etape, og til september skal håndværkerne være helt færdige.

Vejle: På en mørk og stormfuld aften vil den tomme facade til Vinding Ladegaard næppe være den mest attraktive nabo.

De kommende beboere i rækkehusene omkring Vinding Ladegaards stort set nedrevne stuehus kan dog trøste sig med, at facaden inden længe bliver del af nybyggeriet. Derfor bliver tiden med de tomme vinduesåbninger begrænset til de kommende lyse nætter.

Planen er - som avisen kunne fortælle for en uge siden - at stuehuset skal genopbygges i en stil, der svarer til det oprindelige. Men under stråtaget skal der indrettes tre mere tidssvarende boliger.

Annonce

Kalenderen vil dog vise 2022, før den del af  det 23 boliger store projekt står klar til de nye beboere. Men allerede i starten af maj kører de første flyttebiler ind på gårdspladsen med indbo fra de familier, der skal bo i første etape.

- Boligerne er klar til indflytning, og vi har de første lejekontrakter på plads, fortæller ejendomsmægler Lasse Zinck fra EDC Domus Vejle, der står for udlejningen.

Største boliger sidst færdige

Fra 1. juli får pionererne i den østligste længe selskab af indflyttere i de næste boliger, og omkring september skulle alle boliger være klar til at tage imod de nye lejere:

- Vinteren har drillet lidt, så vi er en anelse efter tidsplanen, fortæller Lasse Zinck, mens vi er på vej ind i den del af projektet, hvor håndværkerne stadig har nogle måneders arbejde med klargøringen.

De fire længer med rækkehuse er placeret omkring en gårdsplads - dog med den sydligste længe placeret i forlængelse af byggeriet mod vest.. Foto: Mette Mørk

De største af rækkehusboligerne bliver sidste etape. Mens de øvrige boliger har tre værelser plus stue og køkken i et, er de fem lejligheder i den sidste blok indrettet med fire værelser på 1. sal.


Jeg synes, det er lykkedes at bevare gårdstrukturen, med de længer vi har skabt.

Lasse Zinck - EDC Domus Vejle, der står bag projektet


De fem boliger ligger i den sydligste længe, der er placeret tættest på Vinding Kirke.

- Jeg synes umiddelbart, at det er de mest attraktive boliger. De ligger også bedst i forhold til de grønne udenomsarealer, siger mægleren.

Annonce

Skal indgå i landsbymiljø

Lasse Zinck har været med, siden de første streger blev slået til projektet. Med placeringen midt i den gamle del af Vinding var det et krav, at byggeriet blev indpasset i det landsbymiljø, som den overordnede planlægning forsøger at værne om. Som det blev beskrevet i lokalplanen:

Boligerne skal opføres i en gårdstruktur for at bevare Vindings karakteristiske landsbytræk, samtidig med at der tilføres nye boliger til landsbyen.

Derfor er de fire længer med rækkehuse placeret omkring en gårdsplads - dog med den sydligste længe placeret i forlængelse af længen mod vest.

- Og jeg synes, det er lykkedes at bevare gårdstrukturen med de længer, vi har skabt. Og hvis du lægger mærke til det, er der en særlig detalje omkring murstenene. De er vendt med bagsiden ud, fordi de på den måde får et mere patineret udtryk, siger Lasse Zinck.

Et af kravene til projektet, er at det fortsat er muligt at få et kik til den tidligere hovedbygning på avlsgården. Det var baggrunden for kravet om, at de to markante facader skulle blive stående, mens resten af huset blev jævnet med jorden.

Når stuehuset til Vinding Ladegaard er genopbygget, vil den i dag spøgelsesagtige facade være integreret i et nyt boligprojekt. Animation fra EDC
Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Podcast

Velkommen til Vi er Vejle: Avisen går i luften med ny podcast

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Annonce