x
Annonce
Give

Fantasien fik frit løb på "skriverlejr"

Sceneskræk? Det var ikke mærkbart hos Anton Lier Theilgaard, Lærke Marquard og Louis Lysgaard Frost, der åbnede koncerten med nummeret "Exposed". Men de havde også Esben Svane i baggrunden ved mixerpulten. Foto: Børge Larsen
Fredag leverede 15 unge sangskriver og musikere en flot koncert. For et stor publikum fremførte de resultatet af fem dages intenst sangskriverarbejde, hvor med- og modspil var dagens orden.

Thyregod: Nervøsiteten var måske ikke så fremtrædende hos de unge musikere og sangskrivere, der fredag holdt koncert på Thyregod Kursuscenter.

Her fremførte de noget af den musik og af de tekster, de havde produceret på ugens songwritercamp samme sted. Nogle var med for første gang. Andre var gengangere og nogle af dem havde masser af erfaring fra optræden i andre sammenhænge.

Så nervøse var de ikke. Ikke alle, i hvert fald. Og dog. Et er at sidde blandt ligestillede og afprøve sangstumper og melodifraser. Noget andet er at skulle fremføre de endelige resultater foran et publikum, hvoraf nogle måske nok er familie, men alligevel.

Det kan virke skræmmende og det var da også indholdet i det første nummer. "Exposed" hed det og handlede netop om den sceneskræk, der kan ramme alle, selv de mest professionelle.

De havde dog ikke problemer med at spille sig ud af den eventuelle sceneskræk. Da der naturligvis var tale om en uropførelse, kan man som tilhører ikke være helt sikker på, det lød som de tre musikere havde tænkt sig.

Men mon ikke. Det lød i hvert fald sådan for en udenforstående.

Annonce
Der skulle ofte skiftes indstilinger på scenen, for der blev ikke brugt samme instrumentering ved alle numre. Inga Christoffersen nøjedes med akkompagnement og sanghjælp fra Mathilde Bjering Eriksen. Foto: Børge Larsen

Stor støtte

Sangskriverkurset ledes af Esben Svane med solid støtte fra såvel Thyregod Vester Borgerforening, Thyregod Musik- og Kulturforening og Vejle Kommune. Kurset er Esben Svane "tak for sidst", for han har i sin karriere selv nydt godt at kunne tage på sådanne kurser.

Det kommer også til at gavne de 15 deltagere. Det har været hård at deltage. Men selv om de har slidt i det, har de også kunnet nyde den frihed, der ligger i at kunne lade fantasien få frit løb og afprøve resultaterne i et trygt selskab med folk i samme situation.

På den måde blev det en mindeværdig koncert: Udelukkende nye numre, der aldrig var hørt før.

På nær et enkelt nummer: Emil Vestergaard Klausen deltager ikke blot i sangskriverkurset for fjerde gang. Han deltager også i årets Melodi Grand Prix med en tekst, han har skrevet sammen med blandt andet Esben Svane.

Det nummer fik publikum også, men det går vi lidt stille med. Numre til Melodi Grand Prixet må ikke spilles offentlig før selve Grand prixet. Så vi har ikke hørt det.

Emil Vestergaard Klausen, Emma Hørlyck og Inga Christoffersen var endnu et eksempel på, at der i løbet af ugen var blevet skiftet godt og grundigt ud i konstellationerne med de 15 deltagere. Derfor var der også stor udskiftning på scenen. Foto: Børge Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Annonce