Annonce
112

Far kørt ihjel med sønnen ved sin side: 80-årig mand så dem ikke

Arkivfoto: Michael Bager

Kolding: En 75-årig mandlig bilist fra Esbjerg omkom lørdag formiddag i en trafikulykke på Koldingvej ved Egtved.

Bilisten holdt stille på hovedvejen og ville dreje til venstre. En 80-årig mandlig bilist fra Egtved kom kørende bagved, og han var tilsyneladende uopmærksom på, at bilisten foran var standset og påkørte derfor den holdende bil bagfra.

Ulykken blev anmeldt klokken 11.28, og tre minutter senere var der en ambulance på stedet. Den 75-årige trak ikke vejret, og ambulanceredderne gik i gang med lungeredning.

Den 75-årige mand blev erklæret død derude og blev efterfølgende fløjet til Kolding Sygehus med helikopter.

I den påkørte bil sad den dræbtes søn på 53 år. Da ambulancen ankom, var han bevidstløs, og han kom alvorligt til skade i uheldet. Dog er passageren i stabil tilstand.

Begge biler skal undersøges af en bilinspektør, men der er på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der skulle være nogen fejl på de implicerede køretøjer.

Den 80-årige mand kan forvente at blive sigtet for uagtsomt manddrab.

Pårørende til den omkomne er underrettet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce