Annonce
Hedensted

Farlig sommerhusvej skal gøres sikker: Får én bane til biler og mere plads til gående

Gående og cyklister har ikke meget plads på Bjørnsknudevej, hvor biler kommer kørende i begge retninger og nogle af dem i høj fart. Nu laves vejen lidt bredere og indrettes, så bløde trafikanter sikres bedre. Foto: Emil Fibiger
Bjørnsknudevej bliver ændret til en 2-minus-1-vej.

Juelsminde: Op til en endnu en sommer med masser af liv på Bjørnsknude har Hedensted Kommune besluttet at gøre sommerhusområdets gennemgående vej mere trafiksikker.

Bjørnsknudevej omdannes til en 2-minus-1-vej fra omkring Strandhusevej og frem.

Det betyder, at bilister kun vil have en egentlig vejbane, men mulighed for at trække ud over en stiplet kantlinje, hvor gående og cyklister også færdes.

Annonce

- I dag har de en grusrabat, som er mindre jævn og med græs. Vi prøver at lægge en halv meter på i hver side og lave hvide striber, så man i princippet kun kører bil i én vejbane. Når man møder nogen, må man så trække ud til siden, men med skærpet opmærksomhed. Det er en måde til at tilgodese gående og cyklende, siger afdelingsleder Michael Laursen, Hedensted Kommune.

På 2-minus-1-veje følger bilerne banen i midten og trækker ud over den stiplede kantlinje ved møde med modkørende. Billedet her er fra Østermarksvej i Odder. Arkivfoto: Mathias Mundbjerg

Det vejr-afhængige arbejde på Bjørnsknudevej ventes at begynde i indeværende uge og vil strække sig over en måneds tid. Eventuelle kortvarige lukninger på vejen vil blive varslet, fortæller Michael Laursen.

Skal kombineres med stolper

Den nye vejtype falder i god jord hos Henning Madsen.

Han bor på Bjørnsknude og har været i dialog med kommunen om trafiksikkerheden i sommerhusområdet. Han hæfter sig ved, at der også opstilles stolper på strækningen.


2-minus-1-vejen er ikke en hindring for, at to biler med pæn fart kan krydse hinanden. Det er kombinationen af 2-minus-1 og så vigebåse med stolper, der har en effekt.

Henning Madsen, beboer


- Jeg tænker, at det er en god ide, når 2-minus-1-vejen bliver kombineret med de stolper, som man vil sætte op. Det skal være sådan, at to biler, der møder hinanden, ikke bare passerer hinanden, som de gør i dag, hvor de kører ud i rabatten. Man skal være nødt til at bremse ned og vente i vigebåse, siger han.

Annonce

Problem med høj fart

Hvad er det for en udfordring, I står med på Bjørnsknude?

- Der bliver kørt alt for stærkt. Der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t., men jeg vil tro, gennemsnittet ligger på godt 50, og en god håndfuld kører betydeligt stærkere, svarer Henning Madsen og fortsætter:

- Det gælder en hel del håndværkerbiler og så selvfølgelig nogen af dem, der bor på vejen. Med mængden af gående folk med børn og hunde er det en farlig vej. Vi har også mange udkørsler. Man kan ikke undgå, at nogen bakker ud eller kører ud. Det skaber farlige situationer.

Hedensted Kommune har som et andet tiltag indført hastighedsgrænse på 30 kilometer i timen på grusbelagte sommerhusveje i Bjørnsknude-området og zone med 40 km/t på Bjørnsksnudevej fra Strandhusevej og frem.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Hedensted

Hede-Grillen er uden forpagter: Skal lejes ud igen hurtigst muligt, siger indehaver

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce