Annonce
Vejle

Farvel til Corsa og goddag til Yaris: Kommunens hjemmehjælpere skal fremover køre i mere miljørigtige hybridbiler

Når kommunens hjemmehjælpere fra årsskiftet kører ud til borgerne, så sker det i helt nye og mere miljørigtige biler. Arkivfoto: Mette Mørk
De kører længere på literen og belaster miljøet mindre. Samtidig sparer Vejle Kommune penge med de nye Toyota Yaris-hybridbiler. Ren win win, mener borgmester Jens Ejner Christensen (V).
Annonce

Vejle: Kan man passe på miljøet og spare penge på samme tid?

Ja, nogen gange kan man godt, viser den nye aftale om leasing af biler til hjemmeplejen i Vejle Kommune. Den træder i kraft til næste år og betyder, at de nuværende benzinbiler bliver udskiftet med hybridbiler, som ifølge en pressemeddelelse kører længere på literen og har en mindre miljøbelastning.

Samtidig kommer kommunen til at spare penge i forhold til den nuværende aftale, og det er ikke, fordi vilkårene er dårligere end før - snarere tværtimod. Det glæder borgmester Jens Ejner Christensen (V), at man på denne måde kan vise miljøhensyn og samtidig praktisere en sund økonomisk styring med skatteborgernes kroner.

Hvad er en hybridbil?

  • En hybridbil er en bil, der har mindst to forskellige teknologier til at drive bilen.
  • Som oftest er det en forbrændingsmotor, der bruger benzin eller diesel, og en motor, der kører på el.
  • En ren hybridbil skal ikke oplades. En plugin-hybrid eller opladningshybrid kan lades op fra en ladestander hjemme eller ude.

Kilde: fdm.dk

Annonce

Miljø og økonomi

- Man kan sige, at vi slår to fluer med et smæk, en ren winwin om man vil, med en aftale af denne type. Jeg synes, det er et godt eksempel på, at det i praksis kan lade sig gøre tage at hensyn til både miljø og økonomi, når vi skal servicere virksomheder og borgere i Vejle Kommune, udtaler Jens Ejner Christensen i pressemeddelelsen fra Vejle Kommune.

Aftalen gælder 190 biler, som primært bruges af hjemmeplejen. De første forventes at blive taget i brug fra årsskiftet. Herefter vil bilparken løbende blive udskiftet over en periode på op til fire år.

Opgaven med at lease biler til Vejle Kommune har været i udbud, og det blev vundet af kommunens nuværende leverandør, ALD Automotive. Virksomheden har hidtil leveret benzindrevne Opel Corsa'er, men fra 1. januar 2020 vil det i stedet være Toyota Yaris hybridbiler

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter stort corona-udbrud i Aarhus: Nu sender Sygehus Lillebælt også medarbejdere hjem

Annonce