Annonce
Kultur

Farvel til 'rustbunkerne': Otte kæmpestore kunstværker er blevet fjernet fra Give

Harvey Martins skulpturer tager man ikke bare under amen. Det kræver Knud Otto, en vognmand med ekspertice i skulpturer og assistance fra Knud Buhl og Jørgen Lundsgaard fra skulpturby.dk. "Rejsen" er på vej til Kolding. Privatfoto
12 år nåede den nu afdøde kunstners store og markante værker at være en del af landets største galleri i det fri. Nu vil hans enke forsøge at sælge dem på Lauritz.com i Kolding.

Give: De har som al anden store kunst delt vandene, også i Give og nærmeste omegn.

"De" er de store, markante og, fordi de er fremstillet i cortenstål, rustrøde skulpturer, der for de seks' vedkommende har stået i Gullestrups Have de seneste 10 år. De to sidste har stået ved Diagonalvejen. Den ene, hvor Sdr. Ringvej munder ud i Diagonalvejen, den anden over for Falck og Nørregades udmunding i Diagonalvejen.

Nogle vil glæde sig over, at "rustbunkerne", som de er blevet kaldt, nu forsvinder. Andre vil savne den mulighed for den tankeflugt og de fortolkninger, de giver mulighed for, hvis man giver sig selv tid til at se og se om bag om skulpturerne. Det sidste gælder naturligvis ikke kun Harvey Martins værker, men er en almengyldig betragtning.

Begrebet "rustbunker" behøver ikke nødvendigvis være ment nedværdigende. Det er nemlig også et udtryk, Harvey Martin selv brugte om sine værker, og det dækkede over, at han næsten udelukkende arbejder i cortenstål.

Han brugte blandt andet udtrykket, da han i 2009 var inviteret til på kunstnernes vegne at tale ved Skulturbyens fernisering for årets udgave af Danmarks største galleri i det fri.

Annonce
Vi (mennesker i dag) er overhovedet ikke intakte. Vi har banaliseret tingene. Vi lever overfladisk, ligegyldigt. Vi har 30 kanaler med amerikanske serier på forskellige sprog i vores fjernsyn. Det er pinligt.

Harvey Martin - i samtale med Leo Tandrup i bogen "Idioten og Stjernedyret" i 2001

Friplads

Harvey Martin var med i skulpturby.dk fra starten. "Sumpbæveren" ved stationen har hilst på mange af byens borgere. Det samme har "Skildpadden", der stod ved biblioteket i Vimmelskaftet.

Men det var en lidt anden form for den "hjælp til selvhjælp", der generelt præger skulpturbyens samarbejde med kunstnerne, der sendte mange af hans værket til Give. Selvhjælpen er, at Skulpturbyen låner værkerne af kunstnerne, der dermed får et udstillingsvindue til værkerne og en mulighed for at sælge dem.

Men for Harvey Martins vedkommende var der tale om et akut pladsproblem. Han værker havde været udstillet på Eventyrgolfs arealer ved Odense, men da golfklubben blev handlet et par gange, troede de nye købere, at de havde købt værkerne med.

Det havde de ikke og efter en række møder mellem parternes advokater fik Harvey Martin pludselig 14 dage til at fjerne sine værker. De fandt en friplads og deres nye hjem i skulpturbyen midt i Jylland.

De første år var de placeret rundt omkring i byen, men siden 2010 har hovedparten af dem været placeret i Gullestrups Have. Med undtagelse af de to værker "Øjenkontakt" og "Rejsen".

Rejsen hjem

Harvey Martin døde i 2015, men hans enke valgte at lade værkerne blive i Give. Nu vil hun imidlertid forsøge at sælge nogle af dem via Lauritz.com i Kolding.

Derfor har der i den forløbne uge været mange besøg af vognmand Knud Otto fra Ølgod. Han er specialist i at flytte skulpturer af den slags, man ikke selv lige kan tage under armen. Det kan man med de færreste af Harvey Martins værker.

Derfor fik Knud Otto da også assistance fra skulpturbyen i skikkelse af formand Jørgen Lundsgaard og altmuligmand Knud Buhl. I fællesskab fik de fået sendt skulpturerne af sted til Kolding, hvor de venter på at finde deres blivende placeringer hos de, der køber dem på auktionerne.

Meget passende var den sidste skulptur, der blev sendt af sted på rejsen hjem netop "Rejsen". Ved ferniseringen i 2009 sagde han selv, at den var skabt efter en berusende hjemkomst fra Rom.

Ny udgave på vej

Men der er mange mulige tolkninger af værket, der nok er massivt stort, men samtidig rummer en spinkelhed. I disse coronatider kan det måske endda ses som et spinkelt, men vigtigt håb om sammenhold mellem mennesker.

Nu er "Rejsen" rejst. Håbet må vi så selv finde.

De manglende rustbunker er dog ikke den eneste forandring, der er på vej i skulpturbyen. Som det er normalt for denne tid på året, begynder nogle af skulpturerne at bevæge sig rundt i byen. Nogle skal have andre placeringer, nogle skal hjem til kunstnerne og nogle er blevet solgt.

For de sidste to grupper er der nye skulpturer på vej. Og for yndere at rustbunker i form af skulpturer i cortenstål er der også håb:

- Der kommer snart nogle nye af en anden kunstner, siger formanden for Skulpturbyen Jørgen Lundsgaard.

Han regner med, at den nye fernisering, der i år kun vil foregå virtuelt via pressen og Skulpturbyens hjemmeside, vil kunne foregår i starten af juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce