Annonce
Sport

FC Fredericia ledte efter en angriber til sidste sekund, men han landede ikke

Anders Holvad er FC Fredericias førsteangriber. Sådan er det stadig, efter at transfervinduet lukkede. Arkivfoto: Michael Svenningsen
FC Fredericia har været ærlig omkring sin jagt på en offensiv forstærkning i dette vindue. Nu er vinduet lukket, han kom ikke, og jagten indstilles.
Annonce

Fredericia: FC Fredericia fik ikke sin offensive forstærkning i dette transfervindue. Vinduet klappede i, da mandag blev til tirsdag og trods ihærdige forsøg, lykkedes det ikke at lande en ny mand i front.

- Vi gik efter en markant forstærkning, og det var vi også i en god dialog omkring. Der var flere muligheder, som vi forfulgte til 23.59. Men vi har kigget på en hylde hvor vi godt vidste, at vi ikke stod først i køen, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia skulle have en markant forstærkning, ikke bare en fyldspiller.

- Vi havde tre-fire spillere, som vi gerne ville have haft. Men puslespillet gik ikke vores vej i det her vindue, siger Stig Pedersen.

Stig Pedersen har været med i så mange år, så han ved, det ikke er en katastrofe, at det ikke lykkedes.

- Det havde været positivt med en spiller mere. Så havde vi stået stærkere set i lyset af, at Steven (Enna) ikke er klar lige nu. Vi ville gerne have bygget på, men vi er på ingen måde presset. Vi satsede på at få en dygtig spiller ind, det lykkedes ikke. Til gengæld mistede vi heller ikke nogen, siger Stig Pedersen.

Annonce

Fri transfer?

Muligheden for at tilknytte en spiller på fri transfer foreligger stadig, men:

- Jeg tror, vi indstiller jagten. Hvis der kommer en forbi, kigger vi selvfølgelig på ham, men dem der står kontraktfri nu er nok ikke i den bedste form, og det tager tid at implementere en ny spiller. Man skal dog aldrig sige aldrig, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia har Anders Holvad som første angriber i truppen. Han har scoret fire mål i de første seks kampe.


Vi havde tre-fire spillere, som vi gerne ville have haft. Men puslespillet gik ikke vores vej i det her vindue.

Stig Pedersen, direktør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

To børnehaver i Vejle ramt af corona: 51 børn og 11 voksne sendt hjem

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Flere strålede i en flot VB-sejr

Annonce