Annonce
Sport

FC Fredericia tester to spillere

Mikkel Basse har en fortid hos blandt andre FC Helsingør. Midtbanespilleren var med, da nordsjællænderne spillede i Superligaen. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Mikkel Basse og Justin Shaibu træner med hos FC Fredericia, som er ramt på de offensive positioner.
Annonce

Fredericia: FC Fredericia tester i disse dage to spillere.

Det er midtbanespilleren Mikkel Basse og angriberen Justin Shaibu, som træner med i klubben.

Mikkel Basse er 24 år og fik sin fodboldopdragelse i Lyngby, inden han tog videre til FC Helsingør, FC Roskilde og senest Vendsyssel. Mikkel Basse spillede foråret 2020 i det nordjyske, men efter afslutningen på sidste sæson, gik Basse og Vendsyssel hver til sit.

Justin Shaibu fylder 23 år senere på måneden og har tilbragt de seneste fire år i England. Shaibu, som er dansk med rødder i Ghana, var på kontrakt i Brentford, men han spillede de seneste to sæsoner på lejeaftaler i lavere rangerede klubber; Boreham Wood og Walsall.

Inden Shaibu drog til England spillede han ungdomsfodbold hos HB Køge.

- De er hos os resten af ugen, og så tager vi stilling til, om det er spillere, vi gerne vil beholde, siger Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia.

Annonce

På udkig efter én spiller

FC Fredericia er på udgik efter yderligere én spiller til offensiven. Klubben fandt ikke, det den ønskede, inden transfervinduet lukkede, og derfor er den eneste mulighed for at hente en spiller, som er uden kontrakt.

FC Fredericia er ramt i forhold til offensiven, da Joachim Wagner er langtidsskadet, og desuden er sidste sæsons topscorer Steven Enna ude i minimum nogle uger. Sidstnævnte døjer med sit ene knæ.

Dermed er begge ude, når FC Fredericia på søndag tager fat igen efter turneringspausen på grund af landskampe. FC Fredericia genoptager turneringen med en travl uge, da det søndag gælder en tur til Vendsyssel, onsdag en udekamp mod HB Køge, inden der næste weekend venter en hjemmekamp mod Skive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce