Annonce
Sport

FC Fredericias cheftræner har næsten sin startformation på plads til 1. divisions-premieren

Michael Hansen var tilfreds med udtrykket i træningskampen mod AC Horsens. Men han var utilfreds med, at FC Fredericia tabte 3-1. Arkivfoto: Søren Gylling
Michael Hansen så gode takter i mandagens træningskamp mod AC Horsens. Men han ærgrede sig over nederlaget.
Annonce

Slagelse: FC Fredericias cheftræner Michael Hansen var nogenlunde tilfreds med det, han så i mandagens testkamp mod AC Horsens.

FC Fredericia spillede fint - problemet var bare, at klubben tabte 3-1.

- Jeg er tilfreds med det skridt, vi har taget. Det kunne ikke blive meget dårligere end i tirsdags mod FC Sydvest, men mere hænger sammen nu. Nu har vi så også tabt det, vi skal, sagde Michael Hansen med henvisning til, at FC Fredericia har tabte begge opgør med ham som cheftræner.

FC Fredericia spiller den første kamp i 1. division på søndag. Spørgsmålet er, om Michael Hansen er kommet tættere på sin startformation.

- Jeg kom ret tæt på. Vi kan bruge ugen til at konkurrere mod hinanden og bygge de sidste brikker på, men jeg ser en tegning. Jeg ser nogle, der får chancen, som ikke griber den. Og der er nogle, der kommer ind med et godt udtryk. Eksempelvis Agon, sagde Michael Hansen.

Han ville ikke ind på, hvilke spillere der ikke greb chancen. Udskiftningerne af Steven Enna og Christian Tue var planlagt på forhånd.

Annonce

Bedre defensivt

Michael Hansen var træt af de unødvendige frispark, FC Fredericia begik. Et af dem kostede mål, da Dennis Høegh kom for sent på en AC Horsens-spiller, som faktisk var på vej væk fra målet.


Det sker, fordi vi tvinger os selv til at spille bolden ud. Vi behøver ikke at spille, hvis vi er lukket af. Her er det altså i orden at smide den i bagrum.

Michael Hansen, cheftræner


Desuden noterede cheftræneren sig, at FC Fredericia kan blive bedre til at skabe chancer, men:

- Vi har lukket to og tre mål ind i to kampe. Det skal vi have styr på først, sagde han.

FC Fredericia forærede mere eller mindre målene væk. To af dem faldt som følge af enorme fejl.

- Det er sådan noget, der ikke må ske, når det er alvor. Det er rart, at de falder i en træningskamp, sagde han.

Et af målene kom efter en grum pasningsfejl af Christian Ege Nielsen. Men Michael Hansen forsvarede kaptajnen.

- Det sker, fordi vi tvinger os selv til at spille bolden ud. Vi behøver ikke at spille, hvis vi er lukket af. Her er det altså i orden at smide den i bagrum, sagde cheftræneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: 1,3 millioner danskere tilbydes test for antistoffer mod corona

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce