Annonce
Sport

FC-træner vender tilbage til den klub, som gav han chancen

Michael Hansen vender tilbage til den klub, som gav ham chancen som træner. Skive tager imod FC Fredericia lørdag. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Når FC Fredericia lørdag tager til Skive, vender Michael Hansen hjem til den klub, som for første gang gav ham chancen som cheftræner. Det er en speciel oplevelse, men kun udenfor banen.
Annonce

Fredericia: Skive vil for altid have en særlig betydning for FC Fredericias cheftræner Michael Hansen.

Han indstillede sin fodboldkarriere i 2007 og blev i første omgang ansat som assistenttræner for Skive. Men allerede samme år blev han  cheftræner for klubben. En rolle han bestred indtil 2013.

- Det var mit første trænerjob. Jeg havde en virkelig god tid deroppe. Jeg glæder mig til at komme tilbage og hilse på folk. Og jeg glæder mig til at være tilbage i de omgivelser, siger Michael Hansen.

Skive forblev i 1. division i alle de sæsoner, Michael Hansen trænede klubben.

- Jeg har ikke haft noget med Skive at gøre siden. Men jeg har brugt omkring en tredjedel af min trænerkarriere på at være der, så klubben fylder meget for mig. Det var der, jeg udviklede mig til træner. Jeg fandt ud af, at det var noget helt andet at være træner end at være spiller, siger Michael Hansen.

Når først opgøret fløjtes op, er de varme følelser dog væk.

- Så bliver det en alvorlig sag. Skive er måske bundhold, men de har spillet mange lige kampe. I dele af kampen vil vi have overtaget, men vi må også finde os i, at de kommer til at have det, siger Michael Hansen.

Annonce

Ikke den samme Michael Hansen

Michael Hansen har udviklet sig på de 13 år, der er gået, siden han begyndte som træner. I dag er han en helt anderledes træner, end han var dengang.

- Ja, heldigvis. Forhåbentlig er det sådan for alle mennesker, at man udvikler sig over årene. Jeg er helt sikkert også en anderledes træner om tre år, end jeg er nu, siger Michael Hansen.

Han peger på to afgørende forskelle på Michael Hansen anno 2007 og 2020.

- Jeg har lært, at man ikke skal presse en udvikling igennem altid. Man skal vide, hvornår man kan udvikle holdet, og hvornår man ikke kan, siger Michael Hansen.

Forventet startformation.

Desuden er hans taktiske overvejelser blevet nuancerede. Han har stadig som ambition, at hans hold skal have bolden hele tiden, og han træner derfor også meget med bolden.

- Men jeg er blevet mere bevidst om, hvilke omkostninger det har at angribe. Der er en balance der, som er vigtig, siger Michael Hansen.

Annonce

Forskellige roller

Han har siden Skive-tiden haft flere forskellige roller indenfor fodboldens verden. Han har arbejdet som direktør i Ringkøbing mellem 2016-2018. Og efter han som træner rykkede Silkeborg op i Superligaen, blev han leder af klubbens talentarbejde, før FC Fredericia lokkede ham tilbage til trænergerningen.

- Jeg er glad for, at jeg har haft flere forskellige roller indenfor fodbolden, for det giver mig et andet syn på tingene. Men jeg er på den rette hylde lige nu, siger Michael Hansen.

Martin Thomsen er træner for Skive - han spillede for Skive da Michael Hansen var træner i klubben.

Opgøret spilles lørdag klokken 13.00 i Skive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce