Annonce
Fredericia

Fem etager bliver til seks: Naboer mister udsigt og føler sig snydt

Kim og Kirsten Andersen bor på 4./5. sal i Frederikshuset i Kanalbyen. De er utilfredse med, at der hele tiden bygges højere, end lokalplanen tillader i deres nærområder. Foto: Søren Gylling
Kirsten og Kim Andersen var de første til at købe en lejlighed i Kanalbyen. Men siden de flyttede ind i 2017, har politikerne to gange sagt ja til andre byggerier, som er højere end lokalplanen tillod. - Vi føler os snydt, siger Kim Andersen, som påpeger, at de nye byggerier går ud over både pris og udsigt.

Fredericia: Kirsten og Kim Andersen føler sig snydt, efter at politikerne har godkendt et nyt lejlighedsbyggeri i Kanalbyen, som bliver op til seks etager højt.

Ægteparret var de første, som købte en lejlighed i Kanalbyen. De flyttede ind på øverste etage i Frederikshuset i 2017.

Men siden har politikerne to gange godkendt byggerier i nærområdet, som er højere end den gældende lokalplan. Først med den syv etager høje Promenaden, som blev godkendt i 2019, og nu med det bæredygtige byggeri, som Kanalbyen og Realdania vil opføre på den tomme grund mellem Fynsgade, Kongensgade og Oldenborggade.

Annonce

Det nye bliver med tagterrasse på sjette etage lige op til Kirsten og Kim Andersens lejlighed.

- Vi er jo nervøse over planerne. Det er lidt svært, når man ikke kan regne med lokalplanerne. Vi gjorde meget ud af at læse dem, før vi selv købte. Men til to af siderne har man været ligeglad med planerne og bare tilladt at bygge højere, siger Kim Andersen, som sammen med hustruen flyttede fra Erritsø og ind i den nye kanalby efter nøje overvejelser før investeringen.

Syv etager hos naboen

Frederikshuset er seks etager højt, og ægteparrets lejlighed ligger på de to øverste etager. Men nu bliver både udsigten og lejlighedens værdi påvirket af de nye byggerier.

- Vi gav en pris for vores lejlighed i forhold til, at den ligger øverst. Hvis udsigten bliver taget, har lejligheden en anden værdi. Vi er rigtigt trætte af, man ikke kan regne med lokalplanerne. Så kunne man lige så godt lade være med at have dem, siger Kim Andersen.

Fra tagterrassen kan parret kigge over mod Promenaden. Det er nabobygningen i Kanalbyen, som er syv etager på højeste sted. Selvom lokalplanen egentlig kun gav mulighed for fem etager. I 2019 klagede Kirsten og Kim Andersen og flere andre naboer over ændringen. Men byrådet sagde ja.

- Vi har ikke længere en udsigt over byen den vej. Der er kommet indkig på vores terrasse, så vi har ikke vores tagterrasse for os selv. Ingen er flyttet ind endnu, men når håndværkerne går og arbejder, er det tydeligt, hvor tæt de er på, siger Kim Andersen.

Vi gav en pris for vores lejlighed i forhold til, at den ligger øverst. Hvis udsigten bliver taget, har lejligheden en anden værdi. Vi er rigtigt trætte af, man ikke kan regne med lokalplanerne.

Kim Andersen, beboer i Frederikshuset i Kanalbyen

Promenaden ligger vest for deres lejlighed. Det kommende byggeri ligger mod nord. I Kommuneplan 2017-2029 var den maksimale byggehøjde for grunden ved Kongensgade, Oldenborggade og Fynsgade på fem etager. Men nu bygges i op til seks etagers højde, hvor øverste etage dog kun må udnyttes til tagterrasser og teknikrum.

- Men det kræver stadig ændring af lokalplanen. Og da vi købte lejligheden, forventede vi, at lokalplanerne var uændrede i en årrække, siger Kim Andersen.

På et i dag ubebygget areal mellem Oldenborggade og Fynsgade forlænges Kongensstræde ned fra nord, og Realdania og Kanalbyen bygger i den røde cirkel nye boliger. Foto Kanalbyen i Fredericia

Socialdemokraten Søren Larsen er formand for by- og planudvalget, som har arbejdet med lokalplanen. Han kalder det nye byggeri for "meget spændende". Om ægteparrets utilfredshed siger han:

- Det er de afvejninger, vi har hver gang, vi skal tilpasse en lokalplan. Vi forsøger at tilpasse det bedst muligt til det omkringliggende byggeri og lytte mest muligt til de indvendinger, der kommer, siger han.

I forhold til det nye projekt bad politikerne i by- og planudvalget om, at det blev lavere op mod Fynsgade. Dermed passer det bedre til de bygninger, der i forvejen ligger der.

Kunne det ikke bare være fem etager, som tidligere var det maksimale?

- Det er fem etager, og så er der tag på. Der må ikke være bebygget ovenpå. Forslaget lød oprindeligt på seks etager, og vi pillede en etage af, siger Søren Larsen.

Hvordan skal en en potentiel køber tro på, hvad der står i lokalplanen? Vi har jo flere gange set, at der er sket ændringer, og der bygges højere, end der står i lokalplanen?

- Lokalplanen er retningslinjer for, hvordan der bygges i området. Men det er ikke  beslutninger, der står for tid og evighed. Man vil altid kunne tilrette en lokalplan, siger Søren Larsen, som ærgrer sig over, at Kim og Kirsten Andersen føler sig snydt.

- Men igen er det vigtigt at sige, at lokalplaner ikke er nagelfaste. Og hvis man bosætter sig i et område, hvor meget skal bebygges, så vil det kunne tilpasses, siger Søren Larsen.

Her kigger Kim og Kirsten Andersen ud mod vandsiden ved Kanalbyen, hvor der endnu ikke er bygget noget. Hvor højt vil man mon bygge den vej, spørger parret. Foto: Søren Gylling
Annonce

Ét parti var imod

Lokalplanen for det nye, bæredygtige byggeri mellem Oldenborggade, Fynsgade og Kongensgade blev behandlet mandag i økonomiudvalget. Et flertal af S, V og DF stemte for, men Enhedslisten stemte imod.

- På mange måder er det et fint byggeri, for eksempel med alle tankerne om bæredygtighed. Men jeg er særligt bekymret for, at maxhøjden er så stor. Højden skal falde hen mod Fynsgade, men den er stadig meget højere end de bygninger, som er i og omkring Fynsgade. Det var på grund af den detalje, jeg stemte imod, siger partiets byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz.

Hun forstår, at planerne skaber undren hos Kim og Kirsten Andersen i Frederikshuset.

- Det er ikke den ende af projektet, der gjorde udslaget for min stemme. Men jeg forstår deres bekymring. Det er netop på grund af den slags bekymringer, at jeg er opmærksom på det med højden. Det er ærgerligt, at man køber noget og har orienteret sig i lokalplaner. Og så bliver lokalplanerne ændret. Det synes jeg, vi ser flere steder rundt i kommunen. Det er et vilkår, men det er godt nok ærgerligt, hvis det sker efter meget kort tid, siger hun.

Kim og Kirsten Andersen troede, de havde købt den øverste lejlighed i området, da de som de første købte en lejlighed i Frederikshuset. Bygningen er seks etager høj. Men i 2019 tillod byrådet, at Promenaden (i baggrunden) kunne bygges i op til syv etagers højde. Nu er der planer om et nyt byggeri, der også overskrider en tidligere højdegrænse. Foto: Søren Gylling
Annonce

Er klageprocessen bare pseudo?

Ligesom i 2019 har Kirsten og Kim Andersen klaget over de højere bygninger i høringssvar. Men Kim Andersen føler, det er en pseudoproces.

- Med Promenaden var der nærmest salgsopstilling klar inden nabohøringen. Så vi var overbeviste om, det ikke hjalp noget, men for en god ordens skyld gjorde vi brug af klagemuligheden. Men der skete selvfølgelig ingenting. Vi føler os egentlig godt snydt, for det er ikke billigt at købe sådan en lejlighed, og så ændrer de bare planerne gang på gang, siger Kim Andersen.

De er ellers glade for at bo i den bynære lejlighed og for de ting, der gøres for at skabe aktivitet i området. Men ændringerne i lokalplanerne giver stof til eftertanke. Kim Andersen mener, det skaber usikkerhed om områdets udvikling.

- Vi bliver da nervøse for, om de også vil bygge højt foran os på et tidspunkt. Vi er helt med på, at vi har købt lejlighed i et område, hvor der bygges de næste mange år. Men der er stor forskel på, om man bevarer sin udsigt, eller kommer til at ligge nede i et hul. Det er jo ikke nær så attraktivt, siger Kim Andersen.

By- og planudvalgsformand Søren Larsen (S) oplyser, at lokalplanen skal endeligt godkendes i byrådet, og at det formentlig sker på mandag.



Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det bliver værst for forældrene': Lederen på en af kommunens største skoler er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vejle

Det er smart og intelligent: Sådan får man styr på affaldstømningen

Erhverv

Derfor er Vejle-restauratør glad trods udsigten til nye stramninger:  'Det er et lille indgreb'

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Fredericia

Natklubejer skal låse døren igen: - Det er katastrofalt for os

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Alarm 112

Kvinde ville skifte vognbane og så skete uheldet

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Annonce