Annonce
Billund

Billund Kommune har et af landets højeste smittetal: Fem klasser er sendt hjem fra Lynghedeskolen

Freda, søndag og tirsdag er der mulighed for - uden tidsbestilling - at få en PCR-test, når testbilen vender retur til Tingparken i Grindsted. Arkivfoto: Mads Dalegaard.
Der er de seneste dage registreret flere positive coronatests i Grindsted, hvor en række skoleklasser er sendt hjem. Derfor vender testbilen fredag, søndag og tirsdag retur til Tingparken. Billund Kommune er nu nummer tre i landet i forhold til kommuner med flest smittede i forhold til indbyggertallet.

Grindsted: Efter genåbningen af samfundet har flere mennesker oplevet at blive testet positiv for covid-19. Det gælder også i Grindsted, hvor det især har haft stor betydning for hverdagen på Lynghedeskolen. Her er flere lærere og elever blevet testet positive, og det har haft den betydning, at hele fem klasser er blevet sendt hjem. Blandt andet er mellemtrinnet blevet sendt hjem, fordi flere lærere sidder derhjemme i karantæne.

- Vi har genåbnet samfundet, og det har som forventet medført en stigning i smitten. Smitten breder sig dog lokalt hurtigt i Grindsted, og vi opfordrer derfor til, at man bruger de mange testmuligheder, vi nu har, siger Lene Bruun, der er leder af HR- og sundhedsstaben i Billund, ifølge en pressemeddelelse.

Uden tidsbestilling

I løbet af de seneste dage har smitten taget et hop i Grindsted, og derfor kommer den mobile teststation i de kommende dage tilbage til byen og til Tingparken. Fredag, søndag og tirsdag vil det således være muligt – uden forudgående tidsbestilling – at få taget en PCR-test ved teststationen, som er åben mellem klokken 9 og 17.

Voldsom smitteudvikling i Billund Kommune

  • Der er meget coronasmitte i omløb i Billund Kommune lige nu. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag.
  • Der er hele 50 smittede i Billund Kommune, og det svarer til 188,2 smittede per 100.000 indbyggere.
  • Det er det tredjehøjeste smittetal i landet, og det er højere end i ellers meget omtalte kommuner som Ishøj og Albertslund.

- Hvis man skal noget, er det en god idé at sikre sig en negativ test inden. Smitten kan lynhurtigt brede sig, og derfor skal vi handle nu for at stoppe udviklingen, siger Lene Bruun.


Vi har genåbnet samfundet, og det har som forventet medført en stigning i smitten.

Lene Bruun, der er leder af HR- og sundhedsstaben i Billund Kommune


Selvom smitten over de seneste dage har været stigende i Grindsted, er byen ikke umiddelbart i fare for en lokal nedlukning. Sogne skal automatisk lukke ned, hvis der er et incidenstal på mindst 400 smittede per 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage. I Grindsted ligger tallet aktuelt på 115, så trods den stigende smitte er der endnu et stykke vej til en nedlukning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Billund For abonnenter

Legolands teknikere ordner alt fra videoovervågning til årets nyeste forlystelser: - Det er ligesom at få noget fra Ikea

Annonce