Annonce
Egtved

Fem ting du måske ikke vidste om padeltennis

Sidste hånd er ved at blive lagt på den nye padelbane i Ødsted. Men hvad er det der padeltennis egentlig for en størrelse? Foto: Michael Svenningsen
Mexico, Spanien og Fredericia har alle en vigtig rolle i padeltennis-historien.

Ødsted: Sidste hånd er ved at blive lagt på Ødsted Tennisklubs nye padel tennisbane. Men hvad er det der padeltennis for noget?

Her er fem ting, du måske ikke vidste om sporten.

1 Over 50 år gammel

Padel tennis blev opfundet i Acapulco City Mexico i 1969. Den første bane var cirka 25 meter lang og havde mure rundt om med døre i begge ender og et net i midten. Man spillede med bat, der var kortere end tennisketsjere og uden strenge.

2 Hitter især i Spanien

I 1974 rejste Alfonso de Hohenlohe, en spansk prins og forretningsmand, til Acapulco og blev introduceret for spillet. Han blev så begejstret for det, at han byggede sine egne padelbaner, da han kom hjem til Spanien.

I dag er sporten efter sigende den næststørste sportsgren i Spanien målt på antallet af udøvere - kun overgået af fodbold.

3 Padeltennis i Danmark

Padeltennis er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden.

I Danmark blev den første padelbane etableret i Fredericia i 2007, men også her er sporten i rivende udvikling. Faktisk har antallet af baner i Danmark rundet 200, men allerede inden udgangen af i år vil det tal ifølge Dansk Padel Forbund være steget til det dobbelte.

4 En blanding af squash og tennis

Padeltennis kan beskrives som en kombination af tennis og squash og spilles på en bane, der er 20 meter lang og ti meter bred omkranset af glasvægge, som bruges aktivt i spillet. Man spiller på kunstgræs.

Pointsystemet er det samme som i tennis, men i modsætning til tennis skal man i padeltennis underhånds-serve.

5 En sport for alle

Padel kræver både mindre styrke og teknik end andre sportgrene, og derfor er det en sport, der er let for børn og begyndere at komme i gang med.

Samtidig er sporten mere skånsom overfor blandt andet knæ og hofter end for eksempel badminton, squash og håndbold, da man spiller på blødt kunstgræs og ikke hårdt trægulv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce