Annonce
Jelling

Festglade unge efterlader glasskår på legepladserne

Unge rydder ikke op efter sig, når de om aftenen fester ved legepladserne i Jelling. Her ses glasskår fra legepladsen ved Bredagerskolen. Privatfoto: Sarah Leander Herum Christensen
Sarah Leander Herum Christensen er mor til en pige på to år. Da de tog ned på legepladsen ved Bredagerskolen fandt de glasskår og dåser, som de unge i festhumør havde efterladt.
Annonce

Jelling: Når de unge mennesker i Jelling fester og hygger sig på legepladserne om aftenen i skolernes sommerferie, så er det flere gange sket, at glasskår og dåser flyder på jorden dagen efter.

Det har 27-årige Sarah Leander Herum Christensen og hendes to-årige datter fornyligt oplevet, da de drog ned på legepladsen ved Bredagerskolen.

- Min datter putter jo ting i munden i hendes alder, så det er ekstremt farligt, at der efterlades glasskår. Jeg har også samlet glas og dåser op ved Asgård og Skovagerskolen, selvom der er skraldespande få meter fra det, der bliver smidt, fortæller Sarah Leander Herum Christensen, der er født og opvokset i Jelling.

Også ved Gormshallen har centerleder Annette Skov Poulsen i et Facebook-opslag 10. juli skrevet, at der dagene efter en ungfest skal ryddes op og gøres rent, fordi de unge efterlader glasskår, snus, kapsler og dåser.

- Jeg synes ikke, man skal hakke ned på det unge, men i stedet opfordre dem til at rydde op. Jeg har selv festet dernede for år tilbage, og der fik vi altså at vide hjemmefra, at vi ikke måtte feste på legepladsen igen, hvis ikke fjernede vores affald, siger Sarah Leander Herum Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce