Annonce
Børkop

Festuge startede med regn og sammenhold

Klar, parat og løb. 7,5 kilometer var det længste, man kunne løbe til familieløbet. Men der blev ikke taget tider eller fulgt så nøje. Det vigtigste var bare at få så rørt i fællesskab. Foto: Jørgen Flindt

Gauerslund: Signe på tre år går på line. Hendes mor Anne-Lise Johansen hjælper til, og med mor og en gøgler i hver hånd går det rigtigt fint.

Line og andre former for gøgl er blandt de aktiviteter, som finder sted i Uge 24, som er byfestugen for postnummer 7080. Og i midten af det postnummer ligger Gauerslundhallen samt idrætsanlægtget omkring, og det er her, starten på festugen finder sted. Med gøgl først og familieløb bagefter.

- Vi bor i selve Gauerslund, og vi bruger tit hallen her, for vi går til gymnastik her. Og da vi så, at der kom det her arrangement, skulle vi da være med. Det er dejligt at være en del af det sammenhold, som der er her, siger Anne-Lise Johansen.

Imens tumler både store og små unger sig rundt på en Tarzanbane. Et andet sted viser em voksen kvinde talenter med hele fem hula hop ringe, og en lille pige bliver malet i ansigtet. Hun bliver langsomt forvandlet til en enhjørning.

Annonce

Meget mere festival

Gruppen LPG 2019 (Lokal Projekt Gruppe) byder i år i festivalugen, uge 24, på fire aktiviteter med fokus på fællesskab i 7080 samt sundhed fra vugge til grav.

Ud over de to aktiviteter, som fandt sted i går for børn og familien, vil der tirsdag aften, altså 11. juni, være foredrag med den mangedobbelte verdensmester i kajak, Arne Nilsson, samt på fredag 14. juni vil der være et stort e-sportsevent for de 10 til 16-årige.

Af andre events i løbet af festugen er der stort bankospil onsdag aften i Gauerslundhallen, modeshow og streetfood i torsdag klokken 17 til 20. Stedet er Ny Boder i Børkop.

Hele ugen byder biblioteket og Børkop Lokalhistoriske Arkiv på lokalhistorisk opdagelsesrejse. Hent rejsekort på biblioteket.

Og lørdag er de to fester, både sommerfesten for alle, det er ved Brejning Efterskoles plæne samt Sommerkoncert, også for alle. Den finder sted ved Gimlegrunden i Hvidbjerg.

Familien med

Udenfor er løberne ved at samle sig. Over 300 har tilmeldt sig familieløbet, der er den første af sin slags under 7080 Festival.

- Vi er her, fordi vi gerne vil løbe lidt sammen, og godt nok bor vi i Bredballe, men jeg spiller fodbold i Gauerslund, og det er endt med, at vi er ti spillere fra fodboldholdet, der deltager. Og de andre har også familie med. Det er da hyggeligt, og her er nu så rart, siger Dina Knudsen, der har datteren Lily med.

Udsolgt løb

Gauerslund Idrætscenter samler folk denne pinsemandag. Som den ofte gør. Den ligger lige der midt mellem byerne Børkop og Brejning, mens Andkær og Gårslev ligger et solidt udspark længere væk.

Et anlæg der samler det hele sammen.

Det er projektgruppen bag de kommende nye idrætsfaciliteter, som står bag i alt fire event, der skal finde sted i denne uge. Evens med fokus på bevægelse fra vugge til grav.

- Der er stor opbakning i dag, så det er vi bare glade for. Vi håber jo på at vi kan sætte fokus på bevægelses i fællesskab, og på de muligheder, der er her, og det må vi sige, der er stor opbakning til. Der har været godt gang i hallen, hvor børn og voksne har kunne lave gøgleri og bruge noget krudt, og nu er der et løb, hvor der er udsolgt, og hvor mange flere godt vil have deltaget, siger Mette Platz, der er med i projektgruppen.

Signe var dygtig til at gå på line. Og mor, Anne-Lise Johansen, hjalp til. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];