Annonce
Fredericia HK

FHK-cheftræner: Vores tro er stor

Jesper Houmark mente, at FHK havde spillet sin bedste forsvarskamp i sæsonen. Foto: Yilmaz Polat
Jesper Houmark var stolt over det ene point, som Fredericia HK tog i 29-29-kampen mod Ribe-Esbjerg. FHK har en stærk tro, og det giver point i ligaen.

Fredericia: Et point mod Ribe-Esbjerg og tre point efter de første tre kampe i ligaen. Den havde de største optimister i Fredericia HK nok ikke engang troet på.

Men faktum er, at cheftræner Jesper Houmark har ført FHK til tre point med en sejr over GOG og en uafgjort mod Ribe-Esbjerg.

Kampen mod Ribe-Esbjerg endte 29-29.

- Da vi spillede den sidste træningskamp mod BSH, kunne vi se, at vi kunne komme til at tage point i ligaen. Den kamp gav os selvtillid og en tro på tingene, og den har vi endnu. Sejren over GOG gav os endnu mere tro, og det gør pointet her mod Ribe-Esbjerg også, sagde Jesper Houmark.

Han roste især forsvaret.

- Det er vores bedste forsvarskamp i sæsonen. De står godt til os. Det eneste, jeg er lidt utilfreds med, er at vi giver dem syv straffe. Det havde vi netop snakket om, at vi ikke skulle, siger Jesper Houmark med et skævt smil.

Som kampen udviklede sig, var han glad for at stå med ét point. Han skreg til sine spillere, at de skulle lade Kasper Kvist afslutte med 14 sekunder igen. Det gjorde de så. Jimmi Andersen reddede forsøget, og Kristian Stoklund sendte et missil i mål til slutfacit.

- Både jeg og Ole Damgaard (assistenttræner) har trænet Kvist. Så vi var glade for, at han var god ved os, sagde han.

- Hvis vi fortsætter vores ubesejrede stime på hjemmebane, kan alle se, at vi er nået langt i forhold til målsætningen om at overleve, sagde han.

Annonce
Hvis vi fortsætter vores ubesejrede stime på hjemmebane, kan alle se, at vi er nået langt i forhold til målsætningen om at overleve.

Jesper Houmark, FHK-træner

Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce