Annonce
Vejle Boldklub

FHK-træner: Resultatet er underordnet, men det er dejligt at vinde

Jesper Houmark var stærkt tilfreds med FHK's første testkamp. Han så det, han ville. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
FHK knuste Otterup med 40-26 i onsdagens træningskamp i thansen Arena. Cheftræner Jesper Houmark var stærkt tilfreds med indsatsen.
Annonce

Fredericia: Træningskampe handler ikke om resultatet. Men når man nu vinder 40-26, er det alligevel rart, selvom der ikke er point på spil.

FHK's cheftræner Jesper Houmark var selvsagt tilfreds efter den store sejr over Otterup.

- Jeg vil aldrig tabe. Men havde vi nu tab t 40-26, havde det været ok, så længe vi havde dannet nogle relationer til hinanden. Det var det, kampen handlede om. Det lykkedes samtidig med at vi vandt. Og det er altid dejligt at vinde, sagde cheftræneren.

FHK har en serie af træningskampe klar, og de bliver væsentlige i forhold til at bringe de nye spillere ind.

- Vi havde tre nye med i dag, og det var vigtigt for dem at komme ind og mærke hallen. Anders Kragh Martinussen kom med noget andet end det, vi er vant til - uden af forklejne dem, vi har haft på positionen før, sagde Jesper Houmark.

Han var godt klar over, at den manglende modstand fra gæsterne tillod den nye mand at score mange mål.

- Det er forhåbentlig ikke i den her kamp, at de nye spillere topper. Men forhåbentlig er det et skridt på vejen til af finde ud af, hvor de ender henne. De skal vænne sig til tingene: Hvordan løber Stoklund, når han kommer i angreb. Hvordan sætter vi spillet, når der er tryk på. Det lærer man kun for alvor, når man spiller kampe, sagde han.


Vi prøvede nogle ting. Vi skal være bedre end et 1. divisions hold, og det var vi også.

Jesper Houmark, FHK-træner


Annonce

Bedre end 1. division

FHK har trænet i 14 dage, men der var ikke noget nyt under solen. Klubben angriber med stor fart, ganske som den plejer.

- Vi har ikke lagt en masse nyt på endnu. Det handler lige så meget om at få de nye ind vores rytme. Vi har ikke haft meget håndbold i hallen, selvom vi har været i gang i lidt over to uger, for vi har bygget stille og roligt op, sagde Houmark.

Han testede undervejs Jesper Lindgren i angrebet og der var plads til tre-fire ungdomsspillere på banen også.

- Vi prøvede nogle ting. Vi skal være bedre end et 1. divisions hold, og det var vi også, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce