Annonce
Billund

Filskov Friskole har fundet sin nye leder

Frank Arentoft er som ny skoleleder på Filskov Friskole skolens ansigt udadtil. Privatfoto
Frank Arentoft fra Brørup skal fra det nye skoleårs begyndelse stå i spidsen for Filskov Friskole.
Annonce

Filskov: Når skoleeleverne inden længe vender tilbage til et nyt skoleår efter en lang sommerferie, venter der for elever og lærere på Filskov Friskole en ny leder.

Den hidtidige skoleleder, Johan Andersen, fortalte for mere end halvandet år siden til sin bestyrelse, at han denne sommer ønskede at stoppe, og der har derfor været gang i en grundigt arbejde for at finde den rigtige person til at stå i spidsen for skolen.

Valget er faldet på Frank Arentoft, der kommer fra Brørup. Han har mange års erfaring som lærer – blandt andet inden for specialområdet – ligesom han har ledelseserfaring fra en folkeskole i Fredericia og senest har været viceskoleleder på Simmersted Friskole ved Haderslev.

Annonce

Mange egenskaber

- Frank Arentoft har de egenskaber, som vi søgte efter. Personalepleje, elevernes personlige udvikling, specialområdet for dem, der har det ekstra svært, er noget, vi vægter højt, og det passer med Franks styrker, fortæller Brian Nissen, der er bestyrelsesformand for Filskov Friskole, via en pressemeddelelse.

Første lederskift

Det er første gang i historien, at Filskov Friskole skal have ny skoleleder. Skolens hidtidige leder, Johan Andersen, har været med, siden der var en kommunal skole i Filskov, og det er ham, der har stået i spidsen for Filskov Friskole i al dens levetid.

Filskov Friskole har tilknyttet børnehave og SFO.

- Det er uden bekymringer, at vi går det nye skoleår i møde. Frank har allerede været en del med i planlægningen af det nye skoleår og er blevet præsenteret for personalet. Forældrene havde muligheden for at møde Frank på generalforsamlingen, hvilket der var mange, der benyttede lejligheden til, tilføjer formanden.

Annonce

Workshop

Den nye skoleleder er blevet ansat efter et særdeles grundigt forløb, hvor også skolens medarbejdere er blevet inddraget og har haft mulighed for at komme med idéer til, hvilken type leder de gerne vil have.


Det er uden bekymringer, at vi går det nye skoleår i møde. Frank har allerede været en del med i planlægningen af det nye skoleår og er blevet præsenteret for personalet.

Brian Nissen, bestyrelsesformand, Filskov Friskole


- Det at vælge en ny skoleleder skulle ikke kun være et bestyrelsesprojekt. Derfor indkaldte vi alt fast personale til en workshop, hvor personalet fik lov at komme med sit syn på en ny skoleleder. Det var en spændende aften, hvor personalet fik lov at komme med sine input og overvejelser, siger Brian Nissen, som desuden sørgede for, at de kandidater, der kom til samtale, var fuldt ud klar over, hvad det var for en skole, de måske skulle arbejde for.

- Selve ansættelsesprocessen foregik ved, at ansøgerne skulle se skolen, før vi ville indkalde til samtale. Det var vigtigt for os, at de vidste, hvad det er for en skole, samt hvad vi har af forventninger. Det blev til en del rundvisninger og næsten lige så mange samtaler, siger Brian Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce