Annonce
Vejle

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Tine Poulsen, beboerformand for AAB's afdeling i Finlandsparken, ville gerne samle beboerne for at fejre, at området ikke længere har status som hård ghetto. Arkivfoto: Mette Mørk
De 1578 beboere i Finlandsparken får ikke mulighed for at fejre, at de nu officielt ikke længere bor i en hård ghetto.
Annonce

Vejle: De har aldrig selv syntes, at de bor i et hårdt ghettokvarter.

Alligevel har de 1578 beboere i Finlandsparken de seneste otte år kunnet læse sort på hvidt i regeringens papirer, at deres hjem på Nørremarken officielt har status af ghetto.

Det har Finlandsparken ikke længere.

1. december, hvor regeringen hvert år opdaterer den ofte udskældte liste, er uden det vejlensiske boligområde med de 11 blokke og 529 boliger.

En positiv udvikling har sendt Finlandsparken og 12 andre almene boligområder rundt i landet ud af listen.

Det glæder ikke mindst beboerformanden i Finlandsparken, Tine Poulsen.

- Det er bare godt, at vi ikke længere er på listen. Vi havde forudset, at ledighedstallene ville gøre en forskel denne gang, og jeg var blevet skuffet, hvis vi ikke var kommet af, siger hun.

Annonce

Fortjener at fejre det

Tine Poulsen ville gerne have markeret den gode nyhed sammen med beboerne i afdelingen, men en fejring i beboerhuset kommer ikke på tale i denne corona-tid.


Jeg synes reelt ikke, at vi har brug for flere boliger her. Derfor ville det være rart, hvis det kunne bremses.

Tine Poulsen, formand for AAB Afdeling 29 Finlandsparken


- Vi ville gerne fejre det, men vi har forvejen aflyst alle julesammenkomster, og selvom vi synes, at vi fortjener at markere det, ville der ikke være stor opbakning til det på grund af coronaen. Så det bliver en stille fejring, men vi er stadig glade, siger Tine Poulsen.

Hun forudser dog, at Finlandsparken formentligt vil rutjse ind og ud af ghettolisten mange år frem, fordi marginalerne er så små, når det gælder antallet af ledige.

Annonce

Ikke brug for mere byggeri

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) understreger, at Vejle Kommune og AAB trods den nye status vil arbejde videre med den pålagte udviklingsplan, som skal nedbringe antallet af almene familieboliger. Det skal blandt andet ske ved at bygge andre typer boliger i området.

Ser du gerne, at der bliver lagt politisk pres, så I ikke behøver opfylde udviklingsplanens mål, nu hvor Finlandsparken ikke længere er på ghettolisten?

- Det vil være fint, hvis de prøvede, for jeg synes reelt ikke, at vi har brug for flere boliger her. Derfor ville det være rart, hvis det kunne bremses. Men jeg tænker, at vi fortsætter, fordi tankerne er tænkt, og der er allerede gjort store tiltag, siger Tine Poulsen.

Annonce

Der skal være indsatser

Hun peger på, at kommunen allerede har købt en stor del af Nørremark Center, hvor der er planer om nybyggeri, ligesom friområdet Leg & Byg er udpeget til at rumme boliger.

- Derfor har det ikke den store praktiske betydning for os, om vi er på ghettolisten eller ej, når vi skal arbejde videre med udviklingsplanen. Der skal også være nogle indsatser, og det kan være at nogle af de indsatser, der allerede er sat i værk her, er med til at gøre, at vi nu er kommet skridtet videre, siger beboerformanden.

Annonce

Styrke sammensætning

Vejle Kommune har blandt andet indført en fremskudt beskæftigelsesindsats i Finlandsparken, der siden 1. marts 2019 også har kørt med såkaldt kombineret udlejning.

Det betyder, at alle ansøgere, som ønsker at leje en bolig i Finlandsparken, skal godkendes af Vejle Kommune, og man godkender ikke lejere, som de seneste to år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og lignende i seks sammenhængende måneder.

Afslag bliver også givet, hvis en samboende ægtefælle eller kæreste har modtaget ovenstående offentlig forsøgelse. Målet er at få styrket beboersammensætningen i afdelingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Annonce