Annonce
Læserbrev

Fire store boligområder i Vejle rammes af regeringens  udspil til forebyggelse af parallelsamfund

Lone Johansen, Enhedslisten, Vejle. Foto: Yilmaz Polat

Læserbrev: Førhen rev man boliger ned, fordi boligen ikke duede.

Nu river vi boliger ned, fordi beboerne ikke dur.

Hvad er det for et samfund, vi vil have?

I regeringens nye udspil for boligområder med mere end 1000 beboere må der i fremtiden kun være 30 procent af beboerne, der har ikke-vestlig baggrund. Desuden er der en række kriterier, der svarer til ghetto-lovgivningens bestemmelser. (Indkomst, skolegang, arbejde og kriminalitet).

Regeringen hævder ikke at kunne lide begrebet ”ghetto”. Men i stedet for at afskaffe begrebet udvider man det reelt med 58 områder, så der nu er 83 almene boligområder med i planen mod ghettolovens 25.

Målet er at skabe blandede boligområder. I sig selv endnu et udspil, der stigmatiserer og rammer bestemte (udsatte) borgere.

Planen skal være realiseret om 10 år.

For Vejle får dette voldsomme konsekvenser.

Alle fire store boligområder - Finlandparken, Vestbyen, Løget Høj og Møllevangen - er nu med på regeringens liste.

Ifølge Danmarks Statistik drejer det sig om 6428 mennesker i Vejle. 163.000 på landsplan.

Hvis andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund skal under 30 procent, indebærer det, at 746 vejlensere skal finde en ny bolig. Hertil kommer de øvrige kriterier.

Spørgsmålet er så, hvor skal alle disse mennesker flytte hen? Det er jo størsteparten af de boliger, som kommunen har anvisningsret til, der er omfattet af de nye tiltag.

I Enhedslisten mener vi, at gode, billige boliger er en menneskeret. De almennyttige boliger er demokratisk forankrede og ikke-profitgivende. Derfor skal de almennyttige boliger bevares og udvikles - ikke stigmatiseres og ødelægges. Vi har brug for den mangfoldighed, der kendetegner disse boligområder.

Sociale problemer løses ikke ved at smide folk ud af deres boliger. Sociale problemer løses ved en målrettet indsats for at skaffe arbejde, uddannelse og anerkendelse til den enkelte medborger. Her er der gennem årtier sket et politisk svigt, hvor uligheden i samfundet fortsat øges.


Gennem årtier er der sket et politisk svigt, hvor uligheden i samfundet fortsat er øget. Dette svigt forsøges nu tørret af på den enkelte beboer.


Dette svigt forsøges nu tørret af på den enkelte beboer, der ikke længere er egnet til vores almennyttige boliger

Spørgsmålene er nu:

Hvad vil Vejle Kommune gøre ved disse store problemer, som regeringens udspil medfører?

Hvordan vil Vejle Kommune sikre nye lejligheder til 600-900 mennesker, som disse har råd til at bo i? Hvordan vil Vejle Kommune sikre arbejde og uddannelse til alle disse mennesker, så de må bo, hvor de gør?

Hvad skal alle de velfungerende, gode, tomme lejligheder bruges til, hvis planen bliver realiseret?

Det første, byrådet bør gøre, er at bruge al sin kraft til at protestere mod dette vanvid, så den godeudvikling i de berørte områder kan fortsætte i fred og ro i samarbejde med boligforeningerne, beboerne og kommunen.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Debat

Grønne poser og stor grund

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce