Annonce
Egtved

Firehøjeskolen vil have flere elever

Firehøjeskolen i Vandel. PR-foto
Lige nu er der for få elever på Firehøjeskolens afdeling i Vandel, men det skal der laves om på. Skolen er nemlig gået i gang med et stort udviklingsarbejde, der skal være med til øge skolens attraktivitet og tiltrække flere elever.

Vandel: Målet er klart, Firehøjeskolen skal have flere elever i den afdeling, der ligger i Vandel. Derfor er både ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og elever nu trukket i arbejdstøjet ifølge en pressemeddelelse fra Vejle Kommune.

Lige ved siden af Firehøjeskolen i Vandel ligger Firehøje Børnehave, og tilsammen udgør de to Landsbyordning Vandel. Den store sammenhængskraft mellem børnehave, skole og lokalsamfund er netop noget af det, skoleleder Bjarne Kyneb fremhæver som en af de store kvaliteter, som han håber, at flere får øje på.

- Vi er en lille skole, hvor alle kender hinanden, og det kan vi mærke, betyder meget for mange. Overgangen fra børnehave til skolen føles naturlig, fordi vi arbejder så tæt sammen, og det skaber tryghed. Firehøjeskolen kan på den måde tilbyde et nærvær, som ikke fås mange andre steder, og det er noget, vi er meget stolte af og gerne vil have, at flere opdager, fortæller skoleleder Bjarne Kyneb i en pressemeddelelse.

Annonce

Forskellige indsatser

Som en del af udviklingsarbejdet har skolen især fokus på sin kommunikation og pædagogiske ramme. Indtil nu har de været i gang med at forny hjemmesiden, opdatere diverse pjecer og finde en ny form til nyhedsbreve. Derudover har der været afholdt procesmøder og interviews med både elever, forældre, ledelse og medarbejdere for at afdække flest mulige indsatsområder. Interviewene har både givet skolen et indblik i, hvor de er stærkest, og hvor de kan blive endnu bedre.


Firehøjeskolen er et lokalt kraftcenter der er med til at skabe liv i landsbysamfundet. Vi er meget mere end bare en børnehave og en skole

Bjarne Kyneb, skoleleder


- Vi er jo i gang med at kigge indad for at finde ud af, hvor vi kan forbedre os, men det er mindst lige så vigtigt, at vi får øje på alt det, vi faktisk lykkes med og skal gøre mere af. Vi er i den her proces meget optagede af, at det vi gør skal kunne mærkes, og det synes jeg allerede, vi er godt på vej til at lykkes med, fortæller skoleleder Bjarne Kyneb.

Annonce

Opbakning fra flere kanter

Også skolebestyrelsen er glade for, at udviklingsarbejdet er kommet godt fra start og glæder sig til at følge processen, som de også har en stor rolle i.

- Med de prognoser der er for børnetallene, så er det vigtig, at så mange som muligt vælger den lokale folkeskole til, hvis vi gerne vil have, at den er der. Vi skal være med til at vise og fortælle andre forældre, hvad det er, der gør Firehøjeskolen til noget særligt, fortæller formand for skolebestyrelsen Mette Rask Nielsen.

Skolebestyrelsen deltager også aktivt i lokalsamfundets planer for Åben Landsby til foråret, som netop handler om at få flere til at bosætte sig i lokalområdet. Det gode samarbejde mellem lokalsamfundet og Firehøjeskolen er netop noget af det, som skoleleder Bjarne Kyneb fremhæver som et godt eksempel på det store fællesskab, der indhylder og kendetegner området:

- Firehøjeskolen er et lokalt kraftcenter der er med til at skabe liv i landsbysamfundet. Vi er meget mere end bare en børnehave og en skole. Derfor mærker vi også, at der er mange, der gerne vil bakke op om processen, og det sætter vi stor pris på, siger skolelederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Egtved

Byer gør klar til affaldsindsamling

Annonce