Annonce
Ikast-Brande

Firmafodbold i tre rækker

Det er snart tid for en ny omgang firmafodbold. Arkivfoto: Hans Sturesson
Stor dyst i firmafodbold i Brande Hallerne 22. februar.
Annonce

Brande: Lørdag 22. februar skal der for 47. gang dystes om Brande-mesterskabet i firmafodbold i Brande Hallerne.

25 af de seneste 30 gange er herrerækken blevet vundet af et hold fra Siemens Gamesa (det tidl. Bonus), men sidste år vandt Præstelundskolen for første gang titlen i A-rækken, mens B-/socialrækken blev vundet af Dalgasskolen.

Mix-rækken blev vundet af Jack & Jones 2go fra Bestseller, mens IBK-tøserne fra Ikast-Brande Kommune som de eneste formåede at forsvare titlen i damerækken.

I 2018 blev social- og herre A-rækken slået sammen i den forstand, at alle herrehold blev fordelt i indledende puljer á fire hold, hvorfra vinderen gik videre i A-rækken, mens nummer to røg over i social-/B-rækken.

Ændringen blev positivt modtaget fra alle sider, så den model har arrangørerne af firmafodboldmesterskaberne siden 2008, Brande Old Boys, naturligt nok valgt at holde fast i.

Også dame- og mixrækken, hvor der maksimalt må være to herrer på banen ad gangen, gentages uændret.

Sidste år deltog i alt 66 hold i firmafodboldmesterskaberne, der er forbeholdt firmaer beliggende i gl. Brande Kommune (postnr. 7330), og holdets spillere skal have deres hovedbeskæftigelse i det firma, der stiller holdet. Det er dog stadig muligt for mindre firmaer at gå sammen om at stille et hold.

Sidste frist for tilmelding er fredag 7. februar.

Som sædvanlig vil der være masser af spurtpræmier til spillerne på de respektive hold dagen igennem, som velvilligt er skænket af firmaer og forretninger i Brande og omegn. Desuden er der mulighed for børneparkering i Hal C og en gratis tur i svømmehallen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce