Annonce
Vejle

Fitnesscenter er blevet solgt i Horsens: Ejer vil koncentrere sig om Vejle

Selv om Fit & Sund kommer med et nyt koncept i stedet for Lido Fitness, bliver der ikke rykket på træningsfaciliteter i centeret. Arkivfoto: Lars Juul

Fit & Sund får sit fjerde træningscenter på bykortet i Horsens, efter at Lido Fitness har valgt at sælge lokalerne på Strandkærvej.

Horsens/Vejle: Om få uger kan Fit & Sund åbne sit fjerde træningscenter i Horsens, når kæden overtager Lido Fitness på Strandkærvej 87.

Ejeren af Lido Fitness, Peter Larsen, har nemlig valgt at sælge fitnesscenteret til Fit & Sund, da han hellere vil koncentrere sig fuldt ud om Lido Fitness i Vejle.

- Lido Fitness minder meget om den måde, vi ser fitness på. Der er god holdtræning og gode faciliteter samt et fokus på sundhed og nærvær. Derudover minder medlemsskaren i Lido Fitness om vores målgruppe, så det var en naturlig mulighed for os at overtage centeret, fortæller Anders Steffensen, husleder i Fit & Sund.

Forlænger åbningstiden

Ifølge Anders Steffensen kommer de nuværende medlemmer i Lido Fitness ikke til at opleve markante ændringer, hvis de vælger at fortsætte i centeret, når det kommer til at hedde Fit & Sund.

- Den største ændring er, at vi har tilknyttet fysioterapeuter i alle vores huse. Samtidig kommer vi til at forlænge den nuværende åbningstid, så der hver dag er åbent fra klokken 5 til 23. Men selve træningsfaciliteterne kommer vi ikke til at rykke så meget ved, siger Anders Steffensen.

Dermed kan Fit & Sund samlet tilbyde mere end 150 holdtræninger om ugen, hvilket gør kæden til Horsens største udbyder af holdtræninger.

Annonce

Ikke en forøget konkurrencesituation

Med overtagelsen af træningslokalerne på Strandkærvej har Fit & Sund fire træningscenter i Horsens. De tre andre ligger i Guldberghus, Sundhedshuset og på Torstedalle 90.

- Det er ikke et nyt hus, der kommer til, så der bliver ikke en forøget konkurrencesituation. Vi har nok ikke set det sidste fitnesscenter komme, men jeg tror dog ikke, der kommer flere Fit & Sund i Horsens. Markedet udvikler sig eksplosivt, og når man bedst tænker, at grænsen er nået, er der nogen, der finder på noget nyt, siger Anders Steffensen.

Ud over Horsens har Fit & Sund afdelinger i blandt andet Brædstrup, Galten og Skanderborg. Samlet har kæden 25 centre på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112

Brand var en and

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Annonce