Annonce
Livsstil

Fitnesscenter klar til genåbning: Kommer stærkere ud af nedlukning

Crossfit Heaven åbnede i august og har trods den tvungne nedlukning gennem vinteren tilbudt udendørs træning på asfalten i Sjællandsgade. Det har trukket mange nye medlemmer til. Foto: Michael Svenningsen
Crossfit Heaven, der åbnede midt under coronapandemien i august, har fået 60 nye medlemmer under vinterens tvungne nedlukning.

Vejle: Glæden er stor hos ejerne af Crossfit Heaven og de mange andre fitnesscentre i Vejle.

Mandagens genåbnings-forhandlinger på Christiansborg betyder, at alle landets træningscentre kan åbne for indendørs træning på torsdag.

For Anders Stentebjerg og de øvrige ejere af Crossfit Heaven betyder det, at hverdagen nu langt om længe vender tilbage.

Annonce

- Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne igen. Det har vi ventet på i 146 dage. Selvom vi har kunnet træne udenfor, glæder vi os utrolig meget til at kunne rykke træningen indenfor, hvor vi har nemmere adgang til alt vores udstyr, fortæller Anders Stentebjerg.

Er kommet for at blive

Det lokale fitnesscenter, der ligger i en erhvervsbygning i Sjællandsgade, er dog langt fra tømt for medlemmer under nedlukningen.

Tværtimod har den faste udendørs træning siden midten af februar betydet, at 60 nye medlemmer har meldt sig ind i boxen, som et crossfitcenter kaldes i træningskredse.

Medejer af Crossfit Heaven, Anders Stentebjerg (i midten), er glad for at fællesskabet er vokset under nedlukningen, hvor en række medlemmer er trådt til som frivillige trænere, mens de timelønnede trænere har været hjemsendt med lønkompensation. Foto: Michael Svenningsen

- Vi har kørt faste holdtræninger ude foran boxen, og stort set alle eksisterende medlemmer har meldt sig til, men det har også givet mange nye medlemmer. Og der er ingen tvivl om, at vores udendørs træning er kommet for at blive, fortæller Anders Stentebjerg under en af de udendørs morgentræninger.

Annonce

Alt drevet af frivillige

11 medlemmer knokler med vægtstænger, kettlebells og det øvrige udstyr, mens solen skinner fra en skyfri og morgenfrisk himmel.

Træningen og medlemskabet er gratis under nedlukningen, hvor Crossfit Heaven, der slog dørene op 1. august sidste år, har sat alle medlemskaber og kontingentbetalingen i bero.

Sveden driver, musikken pumper og humøret er højt fra morgenstuden under den udendørstræning, som har holdt Crossfit Heaven kørende siden midte af februar trods den tvungne coronanedlukning. Foto: Michael Svenningsen

- Vi har ingen indtægter under nedlukningen, hvor alt bliver drevet af frivillige. Vi har haft mellem 25 og 30 træninger om ugen, og 14 af vores medlemmer har foræret deres tid og har fungeret som trænere. Det har været fantastisk at opleve, siger medejeren af centret, som får hjælpepakker til at dække de faste udgifter.

Annonce

Økonomien balancerer

Medlemskartoteket tæller nu omkring 290 medlemmer, og indtil videre er blot 10 medlemmer faldet fra under nedlukningen.


Vi ved endnu ikke, om alle fastholder deres medlemskab, men vi har en god tro på fremtiden, selvom vi har været lukket ned så længe.

Anders Stentebjerg, medejer af Crossfit Heaven


- Vi ved endnu ikke, om alle fastholder deres medlemskab, men vi har en god tro på fremtiden, selvom vi har været lukket ned så længe. Crossfit er bygget op om community, og fællesskabet hernede er det bærende element, og det er intakt, siger Anders Stentebjerg og tilføjer:

- Vores medlemmer har hjulpet de steder, hvor de har noget at byde ind med, og det varmer virkelig at se alle medlemmerne bakke op for at få det til at lykkes.

Selvom træningen hidtil har foregået udendørs, bliver alle måtter og al træningsudstyr sprittet af mellem hver holdtræning. Foto: Michael Svenningsen

Centerets udgifter og indtægter balancer ved 230 medlemmer, så på trods af centerets korte levetid er centerets økonomi sund, selvom de 35 af medlemmerne er juniorer, der ikke betaler samme pris som de voksne.

Annonce

Overvejer større lokaler

Men i de nuværende rammer, som Crossfit Heaven overtog fra det tidligere center Budz Boot Camp sammen med Budz' eksisterende medlemsbase, er det svært at få plads til endnu flere medlemmer end de 290 eksisterende.

Hvis Crossfit Heaven beholder de nuværende 290 medlemmer bliver der pladsmangel, nu hvor træningen igen kan foregå indendørs efter coronanedlukningen. Derfor er centerejerne på udkig efter større lokaler. Foto: Michael Svenningsen

- Det er ved at være kritisk, nu hvor vi igen kan komme indendørs. Vi vil gerne udvide, men det er ikke muligt lige nu her, hvor ingen af vores naboer har planer om at rykke. Vi skal lige se tiden an og konsolidere os, men vi kigger løbende på lokaler og vi vil gerne blive i midtbyen, tæt på banegården og ungdomsuddannelserne. Men den slags lokaler hængere ikke på træerne, siger medejeren.

Annonce
Navne For abonnenter

De første autografjægere har allerede banket på hjemme hos tømrerlærlingen fra Højen: Hvor langt kan Lasse mon nå i årets X Factor?

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Én aldersgruppe udgør halvdelen af de smittede - og kommunen er magtesløs: 'Hvis man kommer derud, hvor det bliver rigtig svært, må man ty til sin sunde fornuft'

VEJLE For abonnenter

Et syndigt rod i Højen: Virksomhed får tvangsbøder for bjerge af glasuld, asbest og bygningsaffald - på trods af konkurs

Alarm 112

Sikkerhedslanding i Billund: Fly fra Lanzarote fik problemer i luften

Billund For abonnenter

Plays første forstander er ansat: Han har lokale rødder og skal skabe rammerne for Grindsteds nye efterskole

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Alarm 112 For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Vejle

Garnnøglerne ligger klar: Lad os strikke Vejle gul

Vejle For abonnenter

Avisens madanmelder får serveret en nærmest rå bøf, og tjeneren spørger: 'Hvad er det, du vil?' Det bliver en aften med flere fejl og mangler

Erhverv

Michael Mortensen-selskab køber kæmpe ejendom i Hedensted by

Annonce