Annonce
Ikast-Brande

Fjernvarme-graveri trækker ud

Gravearbejdet ved Kvickly bliver ikke som ventet afsluttet i denne uge. Foto: Mikael Lund
Afspærringsperioden for krydsene ved Storegade, Hyvildvej, Østre Alle og Vejlevej vil gælde til og med uge 29.
Annonce

Brande: Et større gravearbejde ved Kvickly i Brande kommer til at tage længere tid end planlagt.

Brande Fjernvarme er i gang med den næste, længe ventede etape i udrulningen af fjernvarme, og oprindeligt var det meningen, at gravearbejdet skulle have været afsluttet med udgangen af indeværende uge (uge 26), men der er siden starten opstået et par uforudsete forhindringer i jorden. Det oplyser Brande Fjernvarmes driftsleder, Martin Alsted Hansen.

- Vi foretager løbende status og vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i henhold til arbejdets udførelse, sikkerheden og trafikafvikling. Det har ført til, at vi har valgt at lytte til kommunens anbefalinger, og vi ændrer derfor i henhold til disse anbefalinger afspærringsperioden for krydsene ved Storegade, Hyvildvej, Østre Alle og Vejlevej, således der er lukket til og med uge 29. Til gengæld vil vi være nået helt op til Porsbakken, når der igen åbnes for krydsene. Det vil skabe en bedre og mere glidende trafikafvikling, når der åbnes, forklarer Martin Alsted Hansen.

Den sidste del af gravearbejdet fra Porsbakken til Martensens Alle vil foregå fra og med uge 30 til og med uge 32 – i denne periode vil der være åben i den ene side af vejen.

- Vi beklager selvfølgelig den gene, det medfører, og håber på borgernes og virksomhedernes forståelse, lyder det fra driftslederen.

Han henviser til Brande Fjernvarmes hjemmeside, hvor man kan holde sig opdateret mht. tidsplanen for gravearbejdet og kort over området, hvor fjernvarmen udrulles. Der vil desuden også snart blive lagt en fem-års udrulningsplan på siden, når den er godkendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce