Annonce
Vejle

Fjernvarmerøret går lige forbi Søren Sørensens ejendom - men han kan ikke blive koblet på

Billedet her er fra Grangaardvej i Jelling, hvor der graves fjernvarmerør ned. Røret her skal forbindes med røret i Jennum, som vil blive gravet ned senere på året. Arkivfoto: Leif Baun
Fjernvarmeselskabet Tvis graver en ny ledning langs med Jennumvej, men der kan ikke laves stikledninger ind til beboerne langs ruten. Det ærgrer 73-årige Søren Sørensen, der fyrer med træ og olie.

Jennum: Jennum-borgerne må se langt efter at blive koblet på fjernvarme-nettet, selvom fjernvarmeselskabet Tvis senere i år ruller ind i landsbyen og graver Jennumvej op for at lægge fjernvarmerør i jorden.

Røret, der skal følge Jennumvej, er en del af en rørstrækning på 8,3 kilometer, der skal gå fra Skibet til Jelling og koble de omkring 1000 forbrugere ved Jelling Varmeværk på Tvis-ledningen.

På Jennumvej 136 bor gårdejer Søren Sørensen, og han vil gerne kobles på det nye rør, som bliver lagt i jorden lige uden for hans ejendom.

Annonce

- På gården fyrer jeg med træ, og jeg har et hus længere oppe ad vejen med oliefyr. Dem ville jeg gerne have koblet på fjernvarmen med en stikledning ud til det store rør. Når jeg har spurgt til muligheden, har jeg bare fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre, men hvorfor ved jeg ikke, fortæller Søren Sørensen.

Han har desuden en håndfuld byggegrunde på marken mellem den gamle landsbyskole og LokalBrugsen Jennum, som han også gerne ville have koblet på fjernvarmenettet.

- Jeg er selv 73 år og kan ikke blive ved med at fyre med træ på min ejendom, og jeg tænker, at det også ville hjælpe i forhold til at få tilflyttere til byen, siger Søren Sørensen.


Jeg er selv 73 år og kan ikke blive ved med at fyre med træ på min ejendom, og jeg tænker, at fjernvarme også ville hjælpe i forhold til at få tilflyttere til byen.

Søren Sørensen


Han tilføjer, at han er vidende om, at andre Jennum-borgere også har efterspurgt muligheden for at få en stikledning til deres ejendomme.

Derfor kan Jennum ikke kobles på

Han og da andre Jennum-borgere kan dog ikke kobles på den nye ledning, lyder det fra Jesper Wolsgård, direktør i Vejle Fjernvarme, der står for at levere det varme vand.

- Det kan ikke lade sig gøre, fordi der er tale om en transmissionsledning, hvor vandet føres frem med meget høj temperatur og meget højt tryk. Det gør, at man ikke bare kan lave en stikledning ind til forbrugere langs ledningen - selvom det umiddelbart kunne virke logisk, siger Jesper Wolsgård.

Fjernvarmeledningen gennem Jennum er en del af i alt 20 kilometer rør, som skal forsyne Bredsten-Balle og Jelling med fjernvarme. Kort: Tvis

Han uddyber, at vandet i transmissionsledningen er 120 grader varmt og føres frem med et tryk på 25 bar.

Til sammenligning har fjernvarmevand ude hos den enkelte forbruger typisk en temperatur på mellem 70 og 95 grader.

Til at sænke temperatur og tryk skal der bruges en såkaldt vekslerstation, og det er ikke realistisk på strækningen gennem Jennum

- Det er en større sag at etablere en vekslerstation. Vi er i færd med at etablere en vekslerstation i Vejledalen, som bliver på 200 kvadratmeter. Der er flere på strækningen, der har henvendt sig om muligheden for at blive koblet på transmissionsledningen - både i Jennum og på Knabberupvej - men det vil kræve tilslutning fra omkring 1000 forbrugere, hvis der skal etableres en vekslerstation, og der er vi ikke, siger Jesper Wolsgård

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det bliver værst for forældrene': Lederen på en af kommunens største skoler er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Erhverv

Derfor er Vejle-restauratør glad trods udsigten til nye stramninger:  'Det er et lille indgreb'

Alarm 112

Kvinde ville skifte vognbane og så skete uheldet

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Annonce