Annonce
Vejle

Flere bliver indlagt: Fra én til otte corona-patienter på de syddanske sygehuse på to uger

Antallet af indlagte patienter med Covid-19 er stigende på de syddanske hospitaler. Region Syddanmark har i øjeblikket otte patienter indlagt med corona. En patient er på intensiv. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Otte patienter er mandag indlagt med Covid-19 på sygehusene i Syddanmark. En person er på intensiv.
Annonce

Regionen: Antallet af indlagte patienter smittet med coronavirus har været stigende på sygehusene i Region Syddanmark.

Det viser en ny opgørelse, som Region Syddanmark mandag har trukket for Fyens Stiftstidende.

Den viser, at der mandag er indlagt otte patienter med Covid-19 på de syddanske sygehuse. Kun en enkelt af disse patienter er indlagt på intensiv.

På grund af tavshedspligt kan regionen ikke oplyse, hvor de otte patienter er indlagt henne. Men regionen fortæller, at patienterne er fordelt på flere sygehuse.

Antallet af indlagte har været stigende i den seneste 14 dages periode. Den 31. august var der en enkelt patient indlagt i Syddanmark med Covid-19. Den 7. september var tallet oppe på fire indlagte i Syddanmark.

I alt er der mandag indlagt 50 Covid-19 patienter på de danske sygehuse. De 24 patienter i hovedstaden. Næststørst antal er der i Region Nordjylland med 10 indlagte, og så følger Region Syddanmark med de otte indlagte.

Der bliver for øjeblikket testet massivt for coronavirus i det fynske. Og i en række fynske kommuner er smittetallene højere end længe set. I Odense har smittetallet dog været nedadgående efter en større stigning tidligere på måneden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce