Annonce
Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Opsynsmændene havde første arbejdsdag i Bryggen fredag og er hyret ind på ubestemt tid. Foto: Mads Dalegaard
Erhvervsministeriet kræver, at alle varehuse, stormagasiner og lignende over 2000 kvadratmeter skal ansætte mindst én opsynsmand for at undgå smittespredning.
Annonce

Vejle: På en shoppingtur i Bryggen vil du fremover møde et par såkaldte opsynsmænd.

De skal holde øje med og sørge for, at du holder god afstand til andre og spritter dine hænder godt og grundigt af.

Opsynsmændene havde første arbejdsdag fredag - og er hyret ind på ubestemt tid.

Det er ikke storcentrets egen idé. Kravet kommer fra Erhvervsministeriet, som har bestemt, at alle varehuse, stormagasiner, overdækkede arkader og lignende over 2000 kvadratmeter skal ansætte minimum en opsynsmand for at undgå smittespredning.

- Det har selvfølgelig nogle økonomiske konsekvenser for os, fordi vi selv skal betale for guiderne, men vi er også af den holdning, at vi har kompetente myndigheder, der udstikker meningsfulde retningslinjer. Desuden må den her situation godt snart gå over - og det bidrager vi gerne til, siger centerchef Claus Brændgaard.

Annonce

Flere i myldretid

Han har ansat opsynsmænd fra vagtleverandørvirksomheden Securitas, som i forvejen sikrer ro og orden og fanger tyveknægte i centret og på Vejles gågade.

En opsynsmand pr. 2000 kvadratmeter

"(...) fysiske og juridiske personer, som har rådighed over lokaler over 2000 kvadratmeter, der anvendes til detailhandel, herunder udvalgsvarebutikker, varehuse, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasiner, og arkader, basarer mv., og hvortil offentligheden har adgang, skal sikre, at der i lokalerne i åbningstiden er synligt personale, som kan påse, at § 8 og relevante retningslinjer i lyset af udbruddet af covid-19 overholdes. Der skal i lokaler omfattet af 1. pkt. være minimum 1 medarbejder pr. 2000 kvadratmeter, og ved indgangen til lokalerne skal lokalets størrelse angives."

I alle åbningstimerne er der i den kommende tid altid to personer til stede i Bryggen til at sikre hygiejnen.

I mere spidsbelastede tidspunkter er de tre.

- Det er for eksempel fredag eftermiddag, hvor centret er godt besøgt, forklarer Claus Brændgaard, som også står i spidsen for Bruuns Galleri i Aarhus.

Annonce

Storcenter har certifikat

Kravet fra ministeriet hedder, at der for hver 2000 kvadratmeter skal være én opsynsmand.

- Det er derfor, vi har ansat to en halv, kan du sige. Vi har regnet ud fra, at vores fællesarealer er cirka 5000 kvadratmeter, derudover kommer butikkerne, og det er i øvrigt nok til den gode side. Men så er vi sikre på, at vi overholder retningslinjerne og mere til, mener centerchef Claus Brændgaard.


Den her situation må godt snart gå over - og det bidrager vi gerne til.

Claus Brændgaard, Bryggen


Derfor hyrede Bryggen også for flere måneder siden Bureau Veritas, der er en af verdens største virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering, til at gennemgå storcentrets hygiejneniveau.

- Det er altid godt at få en tredje part ind. I dag har vi et certifikat, der viser, at vi gør alt, hvad der kræves af os, tilføjer centerchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce