x
Annonce
Vejle

Flere forældre skipper nødpasningen: 12 skoler og ni børnehaver og vuggestuer står helt tomme

Billedet her er fra Havnely, der i hvert fald er lukket torsdag og fredag i denne uge. Ingen af stedets børn skal nødpasses. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Færre forældre end først antaget har behov for nødpasning i Vejle Kommune i denne og næste uge. Derfor er flere institutioner og skoler mod forventning lukket helt ned.

Vejle: Færre forældre end først antaget har brug for at få nødpasset deres børn.

I sidste uge blev alle med mindre børn bedt om at melde deres behov ind inden fredag klokken 12. Det gjorde ganske få. Men endnu færre har afleveret deres børn, som de ellers annoncerede.

Det oplyser børne- og ungechef i Vejle Kommune Claus Svold til Vejle Amts Folkeblad.

Han ser udviklingen som et udtryk for, at forældrene i mellemtiden har fundet andre løsninger.

Måske passer bedsteforældrene børnene, mens mor og far går på arbejde. Eller også jonglerer forældrene selv mellem at gå på job og sørge for aktiviteter til de mindste.

Annonce

12 skoler er lukket

150 børn var fredag meldt til i deres vuggestue og børnehave, men kun 101 mødte op mandag morgen. Hos dagplejerne havde 50 annonceret, at de kom, men reelt kom kun 41.

I indskolingen mødte 33 op mod de annoncerede 72.

Det har betydet, at alle institutioner mod forventet ikke holder åbent. Ni af kommunens vuggestuer og børnehaver har ingen nødpasning, og det samme gælder ifølge børne- og ungechefen 12 skoler.

- Jeg synes, det er meget imponerende, at så mange har fundet andre muligheder. Jeg synes, at det er et tegn på stort samfundssind, sagde Claus Svold i sidste uge om det beskedne behov for nødpasning.

I første omgang gælder tilbuddet om nødpasning denne uge og næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce