Annonce
Erhverv

Flere forretninger har fortsat svært ved at skaffe varer på grund af corona: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

- Vi kan godt frygte en grim situation senere hen, for alle forretninger kommer jo til at kæmpe om de få mærker og varer, der er, siger indehaver af HPK Hvidevarer i Hedensted, Jens Kristian Nielsen, om varesituationen. Arkivfoto: Morten Pape
Står du og mangler en opvaskemaskine, et køleskab, sågar en ny bil eller blot blomsterkrukker, må du forberede dig på enten lang leveringstid eller et alternativt produkt, da flere brancher fortsat er mærket af coronapandemiens leveringsforsinkelser.

Hedensted/Tørring/Juelsminde: Hårde hvidevarer er nogle af de varer, der er allersværest at skaffe hjem i øjeblikket. I hvert fald hvis kunden har forelsket sig i en bestemt type eller model, lyder det fra nogle af de lokale forretningsindehavere. Udfordringerne skyldes det produktionsstop og de leveringsvanskeligheder, som coronasituationen har ført med sig over en længere periode.

For nogle forretninger er det dog lykkedes at opbygge et lager, hvilket giver kunder langvejs fra. Det gælder blandt andet en af de lokale cykelforretninger.

1 HPK: Kan ikke få ønskede varer

Jeg skal lige love for, at vi oplever, at vi ikke få leveret bestemte varer, siger indehaver af HPK Hvidevarer i Hedensted, Jens Kristian Nielsen. Arkivfoto: Elisabet D. Hyttel

Hos HPK Hvidevarer i Hedensted hersker der ikke nogen tvivl om, at udfordringerne med at få leveret bestemte varer, fylder meget.

- Jeg skal lige love for, at vi oplever, at vi ikke få leveret bestemte varer. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Men når det så er sagt, så kan vi da få varer endnu, bare ikke dem, vi gerne vil have. Vil vil jo helst have de varer, vi kender, som vi ved, vi kan stå inde for, siger indehaver Jens Kristian Nielsen.

Det er til dels, når det gælder opvaskemaskiner, køleskabe og frysere, at forretningen ikke kan få de varer, indehaveren gerne vil have. I cirka 40 procent at tilfældene, må forretningen sætte et alternativt produkt på hylderne.

- Det er ikke sådan, at vi mister 40 procent i omsætning, for vi har i stedet alternative varer, men vi kan godt frygte en grim situation senere hen, for alle forretninger kommer jo til at kæmpe om de få mærker og varer, der er. Som det ser ud nu, skal vi et godt stykke ind i 2022, før leverancerne ser normale ud, siger Jens Kristian Nielsen, der er meget bevidst om, at han sælger varetyper, kunderne ofte har akut brug for, fordi det er de færreste, der køber nye hårde hvidevarer, før de gamle trænger til udskiftning.

2 El Salg-Euronics: Skiftevis levering og restordre

I 2018 blev elektronikkæden Euronics og hvidevarekæden EL-Salg lagt sammen, og det gjaldt blandt andet Bo Friborgs elektronik-forretning i Tørring. Arkivfoto: Privat

Hos El Salg-Euronics i Tørring lyder meldingen også, at det er hvidevarerne, der er udfordringer med.

- Nogle hvidevarer og nogle printere samt blækpatroner har vi svært ved at skaffe. Det gælder især de varer, der kommer fra Tyrkiet. Men så finder vi andre varer til kunderne, siger indehaver Bo Friborg og understreger, at det ikke er sådan, at der ikke er nogen varer at få, og at man bare skal komme ned i butikken, hvis der skal findes en løsning.

- Det fungerer ofte sådan, at vi får en portion varer, og inden for kort tid er den type igen i restordre. Lige nu har Bosch Siemens eksempelvis lukket for deres produktion af opvaskemaskiner, så der kun findes dem, der er på lagrene, siger Bo Friborg.

3 Tørring Auto A/S: Svært at skaffe ekstraudstyr

- I sidste uge ønskede en kunde for eksempel at købe ekstraudstyr i form af læder i en bestemt farve, og det er sådan noget, vi har svært ved at efterkomme i øjeblikket, siger administrerende direktør ved Tørring Auto A/S Lars Madsen (t.h.), der her står sammen med vicedirektør Mikkel Bo Madsen (t.v). Arkivfoto: Lars Juul

Kigger man på bilbranchen har det været et relativt anstreng marked under coronapandemien, lyder det fra direktør for Tørring Auto A/S, Lars Madsen.

- Efterspørgslen på både nye og brugt biler er fortsat stor, fordi der mangler nye biler på markedet efter internationale fabriksnedlukninger. Vi kan cirka levere 50 biler om ugen, men ikke 80, selvom der måske er efterspørgsel til det. Efterspørgslen er meget større her i sommerferien, end den plejer, siger Lars Madsen.

Det er dog kun helt særligt ekstra udstyr, der for alvor er problemer med at skaffe hos Tørring Auto A/S.

- I sidste uge ønskede en kunde for eksempel at købe ekstraudstyr i form af læder i en bestemt farve, og det er sådan noget, vi har svært ved at efterkomme i øjeblikket. Indimellem får vi sådan nogle ordre annulleret af vores leverandører, der blandt andet ikke kan skaffe læder fra Malaysia, siger Lars Madsen.

4 Fri Bikeshop: Kunder kommer langvejs fra

Edidie Burgaard fra Fri Bikeshop i Hedensted opfordrer kunderne til at ringe, hvis de har set på nettet, at butikken har en bestemt cykel på lager og skal køre langt efter den. Ellers er der risiko for, at den bliver udsolgt i mellemtiden. Arkivfoto: Sascha Reiffenstein Petersen

Det er en lidt anden situation, Fri Bikeshop i Hedensted befinder sig i. Indehaver Eddie Burgaard har været god til at forudse, hvad han skulle bestille hjem - eller heldig, som han selv formulerer det. For det er generelt svært at skaffe cykler hjem, og at Fri Bikeshop i Hedensted er en af de forhandlere, der har nogle på lager betyder, at et stigende antal kunder kommer langvejs fra.

- Den anden dag kom der nogle fra Amager og købte to cykler. For nylig har jeg også haft kunder fra Aalborg og Sønderborg. Generelt sælger jeg også mere til resten af trekantområdet, end jeg plejer. Folk kører simpelthen efter den cykel, de gerne vil have, nu hvor det kan være sværere at skaffe den lokalt nogle steder, siger Eddie Burgaard, der har måttet skaffe ekstra lagerplads til sit stigende vareindkøb.

Han opfordrer kunderne til at ringe, hvis de har set på nettet, at butikken har en bestemt cykel på lager og skal køre langt efter den.

- For jeg har oplevet, at den cykel de gerne ville have blev udsolgt i løbet af de par timer, det tog kunden at køre herhen, tilføjer Eddie Burgaard.

5 Baungaard VVS Aps: Frygter at mangle stumper på sigt

Indehaver af Baungaard VVS i Juelsminde Jakob Baungaard kan godt frygte, at det bliver endnu sværere at få varer hjem efter sommerferien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

For Baungaard VVS i Juelsminde står det heller ikke så slemt til med at skaffe varer hjem, lyder det fra indehaver Jakob Baungaard.

- Det er ikke så galt. Dog kan det godt være lidt svært at skaffe varmtvandsbeholdere i øjeblikket. Generelt har jeg hørt, at det kommer til at gå helt galt efter sommerferien, fordi der kommer til at mangle stumper til forskellige produkter, siger Jakob Baungaard.

- Vi kan ikke gøre andet end at købe et større lager hjem af det, vi regner med kommer til at mangle allermest. Men indtil videre går det, medmindre folk skal bruge flere kilometer af et eller andet, siger indehaveren.

6 Ramdal Blomster: Problemer med at skaffe potter og kurve

Blomsterhuset Ramdal i Tørring, som vandt Detailprisen 2020 i Hedensted Kommune, har også svært ved at skaffe bestemte varetyper hjem, såsom potter og kurve, fortæller indehaver Line Ramdal. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Det er ikke kun store ting som hårde hvidevarer og biler, der kan være svære at få hjem. Urtepotter og kurve kan også føjes til listen. Det fortæller Line Ramdal, der er indehaver af Ramdal Blomster i Tørring og som åbner endnu en blomsterforretning i Hedensted i august.

Det er især et problem at skaffe udendørskrukker, der produceres i østen, fortæller hun. I øjeblikket skal der også betales fragt og ekstra gebyrer, mens forretningen almindeligvis ikke betaler for fragten, når hele containere bestilles hjem.

- Vi kan ikke sælge varer, vi ikke har, så vi er da gået glip af nogle handler. For folk efterspørger varer, vi ikke kan levere, siger Line Ramdal, der indimellem får kundernes telefonnumre, så hun kan kontakte dem, hvis hun pludselig kan få et hold varer hjem.

Hun lægger dog også vægt på, at udfordringen endnu ikke kan ses på omsætningen, da coronapandemien ellers har været god ved blomsterbranchen og selve forretningen, eftersom folk har købt blomster til dem, de ikke har kunnet være fysisk sammen med.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Erhverv

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce