Annonce
Egtved

Flere idéer til byvisionsplan begynder at spire frem

Egtved skal være et mekka for cykling og vandring lyder et af de indkomne forslag. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Siden de indledende byvisionsmøder i sidste uge, er der nu begyndt at komme skub i idéerne for Egtveds fremtid.
Annonce

Egtved: Skal Egtved være Danmarks svar på Harzen? Skal Egtved være bronzealderens by? Eller skal Egtved være fællesskabets by?

Egtved skal have en ny byvisionsplan. Den seneste plan er fra 2011, og mange af ønskerne fra dengang er helt eller delvist gennemført. Det er derfor tid til at udarbejde en ny, der skal udstikke en retning for byens udvikling de næste år.

I sidste uge gennemførte Vejle Kommune to indledende møder, hvor henholdsvis 35 og 31 Egtved-borgere mødte op for at give deres input. På grund af coronarestriktioner og tidspres blev møderne ikke afviklet med små workshops som ellers, og det var nok en væsentlig del af forklaringen på, at deltagerne på møderne havde lidt svært ved at komme helt op i helikopteren og tænke nogle vilde idéer for byens fremtid.

Til gengæld begynder idéerne nu at pible frem. På www.vejle.dk/byvisionegtved er der indtil videre lagt 32 idéer op, dertil kommer en række kommentarer med forslag på et Facebook-opslag på gruppen "6040 Egtved".

Annonce

Mekka for cyklister

Trine Thune Hansen foreslår, at Egtved skal være Danmarks svar på Harzen.

"Der skal være endnu mere fokus på naturen i og omkring Egtved. Både til glæde for befolkningen i Egtved, men også for at tiltrække turister. Endnu flere cykel- og mountainbikeruter. Og vandreruter," skriver hun om i sit forslag.

Et forslag, der ligger fint i tråd med Kirsten Jensens forslag om at gøre Egtved til et mekka for vandring og cykling. Hun har samtidig oplistet seks konkrete forslag til initiativer, der kan underbygge den vision. Blandt andet drømmer hun om en cykelsti til Tågelund-området, udbygning af stisystemer og en cykelpumpestation ved Egtvedpigens Grav i stil med dem ved cykelstien mellem Egtved og Ødsted.

Annonce

Bronzealder-by

En stærk kobling til bronzealderen og Egtvedpigen er der også flere, der ser gode muligheder i, blandt andre Maria Sommer.

"Egtved skal kendes for bronzealderen og Egtvedpigens hvilested. Altså Danmarks bronzealderby. Der skal skabes en tydelig identitet via opstillet kunst i bybilledet såsom i rundkørsler, indfaldsveje, parker og på grønne pletter," skriver hun blandt andet i sit forslag, som også omfatter en klar branding af byen som bronzealderby.

Ønsket om en stærkere kobling til Egtvedpigen ses også i tre forslag om at placere en stor Egtvedpige-figur i de to rundkørsler ved Egtved.

Et andet ønske er at få sat skilte op, så turister, der kommer kørende sydfra gennem den gamle bymidte, bliver ledt op til Aftensang, hvor butikkerne ligger, et tredje ønske går på at forskønne den gamle silogrund i Dalgade, så det får en sammenhæng med Sødalen, og et fjerde går på at udvikle Roberthus til at blive et alsidigt multihus.

Der er stadig god mulighed for at komme med idéer og tanker for en ny byvisionsplan. De mange input vil Vejle Kommune efterfølgende forsøge at sammenstykke til nogle forskellige udviklingsretninger, som bliver præsenteret på et byvisionsmøde 24. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Annonce