Annonce
Alarm 112

Flere læsere får svar: Skal jeg være bekymret over røgen fra genbrugspladsen?

Sådan så røgsøjlen for eksempel ud fra Fem Søstre. Foto: Anders Boel
Alarmen gik klokken lørdag 17.05. Branden med de flere meter høje flammer var slukket igen et par timer senere.

Vejle: Flere har henvendt sig til Vejle Amts Folkeblad med en bekymring. De spørger: Var den røg, som branden på genbrugspladsen udledte lørdag eftermiddag, farlig?

Avisen har spurgt indsatsleder Kristian Müller fra TrekantBrand. Han havde vagten på det tidspunkt og var derfor første mand på stedet.

Brandvæsenet modtog alarmen om branden klokken 17.05 og var kort efter på stedet med en sprøjte, en liftvogn og to tankvogne. Ilden opstod i en metalbunke, og flammerne var på et tidspunkt flere meter høje og kunne i hvert fald ses fra store dele af Vestbyen.

Annonce

Røgen kunne også lugtes i det meste af byen.

Metal og plastik

Men der er ingen fare for, at nogen har taget skade.

- Røg er altid farlig, hvis man står lige midt i den. Det er der ingen, der har gjort i det her tilfælde. Så derfor skal man ikke være bekymret, siger Kristian Müller dagen efter branden, som tog et par timer at slukke helt.

Metallet i bunken havde selskab af lidt plastik. Det var blandt andet det, der gav den lidt specielle lugt.

- I bunken lå plæneklippere og lignende, og det kan ikke undgås, at det har bidraget med lidt plastik. Men som sagt skal man ikke være bekymret for røgen, der faktisk steg fint til vejrs, understreger indsatslederen.

Kort før klokken 19.30 skrev TrekantBrand på Twitter, at branden var slukket.

Brand på Vejle Genbrugsplads. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce