Annonce
Fredericia

Flere penge på vej til Krisecentret for mænd: Udvalg giver 200.000 kr. ekstra

Krisecentret for mænd i Fredericia får tilført yderligere 200.000 kroner årligt. Dermed bidrager Fredericia Kommune med 420.000 kroner til krisecentrets drift. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Ny aftale mellem Krisecentret for mænd og Fredericia Kommune sikrer krisecentret kroner til ledelse.
Annonce

Fredericia: Social- og beskæftigelsesudvalget i Fredericia Kommune godkendte mandag aften en revideret samarbejdsaftale med Krisecentret for mænd, som betyder, at krisecentret får tilført yderligere 200.000 kroner årligt.

Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev det besluttet at støtte krisecentret for mænd for at sikre ledelsen af centret.

- Krisecenteret for mænd har gennem mange år tilbudt ophold og hjælp til mænd i krise, og vi indgik den første samarbejdsaftale med krisecentret i 2013. Denne aftale har vi nu revideret og godkendt, så ledelsen af centret bliver sikret, oplyser medlem af social- og beskæftigelsesudvalget Inger Nielsen (DF).

Annonce

Oftest er beboerne fra Fredericia

Krisecentret for mænd er et landsdækkende krisecenter for mænd, og de modtager derfor mænd fra hele landet. Oftest er der dog tale om mænd fra Fredericia.

Krisecenterets formål er at tilbyde et sikkert og anonymt ophold for mænd i krise og eventuelt deres børn. Samtidigt tilbyder krisecentret hjælp til centrets beboere i form af krisehjælp, støttende samtaler, personlig rådgivning og socialfaglig behandling.

Krisecentret har mellem 20 og 25 personer boende per år. Det er mænd fra 18-års alderen og opefter med deres eventuelle børn eller børn i samkvemsordning.

Dermed modtager Krisecentret for mænd i alt 420.000 kroner årligt fra Fredericia Kommune til drift og ledelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce