Annonce
Indland

Flertal tegner sig for kompensationsforslag: S, DF og SF er klar til at give milliardbeløb til provinskommuner

Susanne Eilersen mener, den nuværende udligningsordning trænger til fornyelse. Arkivfoto: Søren Eibye Svenstrup

Både DF og SF er klar til at støtte Socialdemokratiets forslag om at kompensere de kommuner, der har tabt penge på en fejl i udligningen, med et milliardbeløb.

Milliarder af kroner kan være på vej til de provinskommuner, der har mistet store beløb på, at den statslige-kommunale udligningsordning stik imod reglerne i årevis ikke har taget hensyn til udlændinges uddannelsesniveau. Både Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti er nemlig klar til at støtte Socialdemokratiets forslag om at kompensere provinskommunerne med to milliarder kroner.

Susanne Eilersen, kommunalordfører for Dansk Folkeparti siger:

- Vi støtter forslaget. Det er et sympatisk og interessant forslag. Vi er meget klar på at diskutere videre, og en mulighed kunne være at tage det med i finanslovsforhandlingerne.

En forudsætning for DF's stemmer til forslaget er dog, at pengene kan findes. Men det mener Susanne Eilersen ikke er et problem.

- Når man kunne finde 2,2 milliarder kroner til at kompensere nogle, der har nydt godt af penge, de ikke skulle have haft, burde man også kunne finde nogenlunde samme beløb til kommuner, der er blevet snydt for penge, siger hun.

Kommunalordføreren henviser til, at regeringen efter forhandlingerne om en ny udligningsreform brød sammen, valgte at give kommuner, som på grund af fejlen har fået flere penge, end de var berettiget til, en kompensation gennem en overgangsordning på 2,2 milliarder kroner.

Annonce

- Kommunerne har en pointe

Også SF er klar til at bakke forslaget op.

- Vi vil støtte op om forslaget, fordi det er åbenlyst, at mange kommuner er rigtig meget på den økonomisk lige i øjeblikket. De bokser med budgetterne, fordi det ikke lykkedes at få rettet fejlen med udlændinges uddannelsesniveau. Du kan bare kigge på Norddjurs, som i den grad er på hælene. Forslaget er også et modsvar til, at regeringen godt kan finde ud af at tilgodese de nordsjællandske kommuner. Jeg synes, det er godt, Socialdemokratiet på den her måde tager fat på andre områder, siger Kirsten Normann Andersen, kommunalordfører for Socialistisk Folkeparti.

Hun glæder sig over, at der med de tre partier nu tegner sig et flertal for forslaget.

- Det er fantastisk. Det er også tankevækkende, at mange kommuner er i gang med at lægge sag an mod staten, fordi midlerne er blevet tildelt på en forkert måde. De gør de, fordi de er desperate, ikke for at genere nogen. Kommunerne har fat i en god pointe, og jeg er enig med dem i, at de står rigtig hårdt i det lige nu, fordi vi ikke har løst problemet med udlændinges uddannelsesniveau og udligningsordningen generelt, siger kommunalordføreren.

Socialdemokratiet foreslår at finansiere kompensationen gennem statskassen som et engangsbeløb, der overføres til de respektive kommunekasser. Ifølge partiet er det samme metode, som regeringen brugte, da den kompenserede primært bykommuner, som med den rettede statistik for uddannelsesniveauet får færre penge gennem udligningsordningen.

- Det lyder som en fremkommelig løsning på finansieringen, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce