Annonce
112

Flink mand gav drikkepenge i Brugsen: Bagefter snød han for 3300 kroner

Arkivfoto: Michael Bager
Politiet advarer om en tilbagevendende sommertrend: Østeuropæiske kunder i små butikker, som gerne vil have vekslet pengesedler.

Jelling: Det startede egentlig som en god oplevelse for en ekspedient i SuperBrugsen på Mølvangvej i Jelling sidste torsdag den 7. maj.

Klokken 17.25 kom en mand med østeuropæisk udseende hen til kassen og skulle købe en Yankee-bar. Han betalte med en 20'er, men da ekspedienten ville give ham byttepengene, afviste manden at tage imod mønterne. Det var drikkepenge, sagde han.

Efter ekspeditionen kom manden i tanke om, at han også ville have nogle store pengesedler vekslet til små sedler.

- Der skete en seance med sedler, som blev vekslet frem og tilbage, og det endte med, at manden fik snydt ekspedienten for 3300 kroner.

Tricktyven beskrives som cirka 25 år, 170 til 175 centimeter høj, kraftig af bygning med et bredt ansigt og mørkt hår. Han var iført en grå Nike-træningstrøje, sorte bukser og en sort skuldertaske.

Annonce

Udnytter forvirringen

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt fortæller, at den pågældende fremgangsmåde for tricktyven i SuperBrugsen langtfra er ukendt for politiet.

- Det kommer hver sommer, og tricktyvene er mestre i det, fortæller Mikkel Ross.

Han opfordrer derfor til, at man som ekspedient i en lille butik skal være opmærksom på østeuropæere, der gerne vil have vekslet penge.

- Nogle har altså slette hensigter. De er tryllekunstnere med de pengesedler, så jeg kan godt forstå, at folk kan blive forvirrede. Derfor er det vigtigt med sund skepsis, når nogen kommer ind i butikken og skal have vekslet masser af sedler, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce