Annonce
112

Flittig med skruetrækkeren: Indbrud i lejlighed, kælder og kro

Arkivfoto: Kim Haugaard

Vejle/Jerlev/Give: Et kontor i Havneparken har mellem 30. december og 3. januar fået en kælderdør brudt op.

Tyven har formentlig brugt en skruetrækker for at skaffe sig adgang til kælderen, som fungerer som lager for en virksomhed.

I kælderen har man taget flere videokameraer med sig, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Politiet har også fået en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Granbakken i Give.

Indbruddet er sket mellem mandag klokken 15 og tirsdag klokken 08.45. Her har tyven også taget en skruetrækker i brug for at lirke en terrassedør op.

Indenfor har man åbnet tøjskabe og skuffer, og der er stjålet en pung med kontanter fra en kommode.

Annonce

Pengekassen taget

Endelig har patruljecenteret modtaget en anmeldelse om indbrud i Jerlev Kro på Vilstrupvej.

Her har tyven været forbi i tidsrummet mellem mandag klokken 22 og onsdag klokken 06.

Et vindue til krostuen er brudt op, og man har stjålet en pengekasse.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross ved ikke, om der var noget i pengekassen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Optimisten fra Vejle: Det ligger til mig

Annonce